Adfærdsændring

Metode 32: Positiv Spejling

Positiv Spejling er en metode til at arbejde værdsættende og anerkendende med børn ud fra et verbalt og visuelt grundlag. Formålet er at motivere og hjælpe en enkelt elev eller en gruppe/klasse til at ændre en uhensigtsmæssig adfærd bl.a. ved sætte fokus på de ressourcer, som barnet/gruppen/klassen har og kan trække på i forhold til at kunne håndtere potentielt problematiske eller konfliktfyldte situationer. Ressourcerne identificeres og fastholdes gennem afklarende dialog og videooptagelser.

Positiv Spejling er udviklet af lærer Christina Hostrup og pædagog Marianne Katborg og har været anvendt i PPR i Århus siden 2002. Den er inspireret af forskellige kognitive metoder (selvregistrering og aftalebøger), og af Marte Meo metoden, som bruger videooptagelser til at fokusere på positive elementer i en relation.

Positiv Spejling virker forebyggende mod mobning, og den kan anvendes indgribende i forhold til at arbejde med elevernes selvværd og relationer. Metoden er særligt velegnet i indskolingen og på mellemtrinnet, hvor den kan bruges som et pædagogisk redskab både i forhold til en enkelt elev og i forhold til arbejdet med at bedre det psykiske undervisningsmiljø i en gruppe eller klasse.

Metode 33: Feed Forward

Metoden Feed Forward handler om at opbygge en tillidsfuld og bæredygtig lærer/elev-relation med henblik på at etablere et positivt samarbejde omkring en eller flere elevers nødvendige adfærdsændring. Metodens perspektiv er udpræget fremadrettet: Der fokuseres på handleanvisninger, som eleven/eleverne fremover kan gribe til, når potentielt problematiske situationer skal håndteres.

Metoden er både forebyggende, indgribende og genoprettende. Den kan anvendes som en selvstændig indsats eller sammen med andre metoder og virkemidler i et pædagogisk forløb, fx sammen med metoderne Sociale Historier og ZNU-cirklen. Inspiration til Feed Forward er fundet i et oplæg af cand.pæd.psyk. og ph.d. Jørn Nielsen.

Feed Forward er velegnet på alle klassetrin fra 0.-9. klasse.

Metode 34: Sociale Historier

Sociale Historier er en metode, der går ud på, at man ved hjælp af tekst og fotos eller tegninger illustrerer, hvordan en bestemt social situation udspiller sig i forhold til et bestemt barn eller en bestemt gruppe børn. Formålet hermed er at motivere og hjælpe det enkelte barn til at ændre en uhensigtsmæssig adfærd.

Sociale Historier er oprindeligt udformet til børn med autisme i The Original Social Story Book (Gray, 1993) og Comic Strip Conversations (Gray, 1994).

Sociale Historier kan anvendes til at foregribe eskaleringen af en allerede konstateret problemadfærd hos et barn. Dermed er brugen af Sociale Historier også indgribende og genoprettende.

Metoden kan anvendes i indskolingen, men er dog især egnet til en indsats for elever med særlige behov og kan i den sammenhæng bruges op til ca. 6. klassetrin.