Dialog i klassen

Metode 5: Den gode Stol

Den Gode Stol er en metode, som lærer eleverne at fokusere på egne og andres positive sider og ressourcer. Eleven i den gode stol modtager positive udsagn om sig selv fra klassekammeraterne. Grundideen er at bruge værdsættende samtale til at sætte fokus på samhørighed og tillid til hinanden i klassen samt styrke den enkeltes selvtillid og selvværd.

Den Gode Stol er primært en forebyggende indsats, som er medvirkende til at skabe forandringer i positiv retning hos eleverne. Ved at arbejde med Den Gode Stol får eleverne en bevidsthed om, hvor vigtigt det er at anerkende mange forskellige sider hos sig selv og andre. Metoden er almindelig kendt og bruges allerede på mange skoler.

Den Gode Stol er bedst egnet til brug i 0.-4. klasse.

Metode 6: Gode Relationer

Metoden Gode Relationer er et tre-dagesforløb, der sætter fokus på gode relationer og god stemning mellem eleverne i en klasse. Metoden er inspireret af bøgerne Anerkendelse i børnehøjde (Hertz og Iversen, 2005), Pædagogisk relationskompetence (Juul og Jensen, 2003) samt Fortællekredsen (Bang-Larsen og Rasmussen, 2004).

Gode Relationer kan bruges som en del af det forebyggende trivselsarbejde og er bedst egnet til brug i indskolingen.

Metode 7: Øvelse gør Mester

Øvelse gør Mester handler om jævnbyrdig samtale i rundkreds. Indgangen er en leg eller en øvelse, der har fokus på en bestemt kompetence. Det kan være samarbejde, konfliktløsning, kommunikation eller lignende. Inspiration til metoden er hentet fra involveringspædagogikken, hvor der arbejdes med børn i en anerkendende, respektfuld og ikke-dømmende atmosfære.

Arbejdet med Øvelse gør Mester er både forebyggende og genoprettende i forhold til mobning.

Metoden er bedst egnet på 3.-6. klassetrin

Metode 8: Klassemøde

Ved at anvende klassemødemetoden forebygges mobning, elevernes sociale kompetencer udvikles, og fællesskabet i klassen styrkes. Alle elever får gennem denne metode erfaringer med at løse problemer, og konflikternes antal i klassen mindskes betydeligt. Klassemødet som værktøj er en videreudvikling af den amerikanske psykolog William Glassers metode. Han skrev i 70’erne bogen Skolen uden tabere (Gyldendal, 1972). Her i landet har enkelte visionære skoler arbejdet bevidst med denne metode gennem de sidste 30 år.

Klassemøder afholdes efter forskellige modeller rundt omkring. Den her beskrevne udgave lægger op til en høj grad af elevinvolvering og er primært tænkt som en metode til styrkelse af klassefællesskabet. (For klassemøder af mere indgribende og/eller genoprettende tilsnit læs metodebeskrivelserne: Dream Team og Ønskerunden)

Metoden er velegnet til anvendelse på alle klassetrin.

Metode 9: Dream Team

Idéen til opbygningen af mødet stammer oprindeligt fra mediationens verden og metoden er også kendt som gruppemediation. Det er klassens lærer, der sammen med en af sine kolleger står for at tilrettelægge og afholde Dream Team-møderne, som evt. optages på video.

Metoden kan bruges såvel forebyggende som indgribende og genoprettende i klasser, der har problemer med trivslen. Ligeledes er den anvendelig som en del af et større forløb, der fx starter med individuelle samtaler med eleverne. Dette kan være en fordel, hvis eleverne er så utrygge i gruppen, at læreren vurderer, at eleverne ikke vil få noget ud af at starte med et Dream Team-møde.

Dream Team er særligt velegnet for 4.- 7. klasse, men er også anvendelig på de øvrige klassetrin.

Metode 10: Ønskerunden

Ønskerunden er en metode, hvorigennem eleverne lærer at bede om og modtage ønske om ændringer i adfærd på en konstruktiv og positiv måde. Ønskerunden er inspireret af Berit Hertz, sundhedsplejerske i Helsingør kommune. Metoden er forebyggende, idet den sætter fokus på omgangstone og samvær i klassen, men den kan også bruges som et indgribende tiltag for eksempel i klasser med en dårlig omgangstone eller mange småkonflikter.

Metoden er bedst egnet til brug på 5.-10. klassetrin.