Hvad er en konflikt?
Konflikter handler om en bestemt sag, som to parter er uenige om. Sagen medfører nogle bestemte følelser i konfliktens parter, og de følelser bevirker, at parterne har svært ved at tale sammen.
Eksempler på konflikt
Konflikter mellem elever kan for eksempel handle om:
- Kæresteproblemer
- Stridigheder mellem piger og pigegrupper
- Uenighed om fodboldregler
- Provokerende opførsel overfor hinanden i klassen
Svært ved at tale sammen
Sagen i en konflikt kan for eksempel være brud på fodboldregler og parterne kan føle sig kede af det, usikre, vrede, utilfredse eller irriterede på hinanden. På grund af følelserne kan parterne ikke tale sammen på almindelig vis, måske fordi de råber, siger grimme ting og glemmer at lytte til hinanden.