Indledning

TAL TIL EFTERTANKE

Fra august 2005 til september 2006 har 428 grundskoler benyttet DCUM’s elektroniske spørgeskema, Termometeret, til at undersøge, hvad deres elever mener om skolens undervisningsmiljø. Systemet rummer fra denne periode besvarelser fra 11.836 elever i indskolingen og 38.431 elever på de øvrige klassetrin.

18 % af eleverne i 4.-10. klasse angiver, at de selv inden for de sidste 2 måneder er blevet mobbet af en eller flere af deres klassekammerater, mens over halvdelen af alle eleverne oplever, at der findes mobning i deres klasse.

41 % af dem, der oplever, at mobning finder sted, svarer, at de en eller flere gange har haft lyst til at gribe ind over for mobningen, men at de ikke har gjort det.

60 % af eleverne mener helt bestemt, at deres klasselærer gør noget ved mobningen, mens 23 % tvivler på, at læreren ved, at der foregår mobning i klassen.

41 % svarer ”nej” eller ”ved ikke” på spørgsmålet om, hvorvidt deres skole har regler mod mobning...

Til kamp mod mobningen

Det giver naturligvis ingen mening at tale om ”mobbefri” skoler. En skole kan - uanset hvor ihærdigt den arbejder for det – aldrig erklæres permanent mobbefri. Dette betyder ikke, at man må acceptere et vist omfang af mobning på en skole. Tværtimod. Mobning er i alle tilfælde helt og aldeles uacceptabelt – og kampen mod mobningen afsluttes derfor aldrig.

Kampen mod mobningen kræver en bevidst og aktiv indsats på alle niveauer: Fra den enkelte lærer og elevs målrettede arbejde i egen klasse, over positiv inddragelse af forældre og godt samarbejde i og på tværs af lærerteams, til en prioriteret og systematisk indsats fra skolens ledelse.

I dette indledningsafsnit præsenteres DCUM’s redskaber til at systematisere og danne en overordnet ramme omkring skolernes antimobbearbejde.

Kvalitet i skolernes antimobbestrategier

Det er væsentligt at stille klare og ensartede krav til skolernes antimobbearbejde, netop fordi det sikrer kvalitet og sammenlignelighed. Krav skal ikke ses som regler, der har til hensigt at gøre hverdagen på skolerne mere besværlig, men skal tværtimod ses som en hjælp til at systematisere og synliggøre egen og andres indsats.

DCUM opfordrer alle landets skoler til at forpligte sig til at arbejde aktivt mod mobning.
I den forbindelse er der meget stor – såvel praktisk som signalmæssig – værdi i, at skoler udarbejder en antimobbestrategi, der lever op til en række klart definerede kvalitetskriterier. Derfor har DCUM udviklet materialer, der letter og kvalitetssikrer skolernes indsats mod mobning.

Materialerne består først og fremmest af skabelon til antimobbestrategi og det elektroniske indberetningssystem Skolelisten.

Skabelon til antimobbestrategi
Hvad enten I som skole skal i gang med at udarbejde en antimobbestrategi for første gang, eller I står for at skulle revidere jeres allerede eksisterende antimobbestrategi, så er der hjælp at hente i DCUM’s skabelon til udarbejdelse af antimobbestrategi.

Skabelonen bidrager til at systematisere og synliggøre jeres indsats for at fremme elevernes trivsel og modvirke mobning. Det kommer omkring alle væsentlige spørgsmål og elementer i antimobbearbejdet og har til hensigt at understøtte en helhedsorienteret indsats.

I skabelonen, der kan findes på den medfølgende cd eller her: Bilag B: Skabelon til antimobbestrategi , skal den enkelte skole forholde sig til følgende spørgsmål:

  • Hvad forstår vi ved ’trivsel’?
  • Hvad forstår vi ved ’mobning’?
  • Hvad forstår vi ved ’konflikter’?
  • Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
  • Hvad gør vi for at forebygge mobning?
  • Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret, og hvordan sikrer vi, at mobningen ikke gentager sig?
  • Hvordan inddrager vi eleverne i arbejdet for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning?
  • Hvordan inddrager vi forældrene i arbejdet for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning?
  • Hvad gør vi for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?
  • Hvilke ressourcepersoner kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel?
  • Hvordan gør vi vores antimobbestrategi kendt af alle?
  • Hvordan sikrer vi optimalt samarbejde mellem skole, SFO og fritidshjem/klub omkring elevernes sociale trivsel?
  • Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi?

Den færdige antimobbestrategi offentliggøres på skolens hjemmeside og kan desuden indberettes til DCUM via Skolelisten

Skolelisten - overblik og vidensdeling
Skolelisten er et elektronisk indberetningssystem, hvor skolerne kan registrere, at de har lavet den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering (UMV), og/eller en antimobbestrategi, der lever op til DCUM’s minimumskrav. Med Skolelisten har alle skoler i Danmark dermed mulighed for at synliggøre deres arbejde for et bedre undervisningsmiljø!

Samtidig tilbyder ”Skolelisten” alle interesserede et samlet overblik over indsatsen rundt omkring i landets kommuner.

Skolelisten er tilgængelig på www.skolelisten.dk

Skoler, der benytter Skolelisten, får ved indberetningen tilbudt at ”skilte med det” på egen hjemmeside med et eller begge nedenstående ikoner:

UMV logo
Antimobbestrategi logo

Samtidig linker Skolelisten direkte til de tilmeldte skolers hjemmesider. Dermed kan alle, der går ind på www.skolelisten.dk, klikke sig videre til andres skolers praktiske erfaringer med UMV og antimobbestrategi.

For at komme på listen skal en repræsentant for ledelsen på skolen tilmelde jer systemet og indberette jeres undervisningsmiljøvurdering og/eller antimobbestrategi. Ligeledes skal han eller hun - på tro og love - bekræfte, at det, der indberettes, lever op til nogle bestemte kriterier.

Kriterier for antimobbestrategi:

  • Eleverne skal have været inddraget i udarbejdelsen af antimobbestrategien
  • Antimobbestrategien skal være offentliggjort på skolens hjemmeside
  • Antimobbestrategien skal som minimum indeholde:
    • en definition af, hvad I på skolen forstår ved begreberne ’trivsel’, ’mobning’ og ’konflikter’
    • en beskrivelse af, hvad I gør for at forebygge mobning
    • en handlingsplan, der beskriver konkret, hvad I gør, når mobning konstateres (indgribende tiltag), og hvad I gør for at følge op (genoprettende tiltag)

Desuden gælder det ved indberetning af en antimobbestrategi, at den enkelte skole skal kunne dokumentere, at man her yder en aktiv og kontinuerlig indsats for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning, og/eller at man har nedbragt omfanget af mobning.

En antimobbestrategi, der lever op til DCUM’s kvalitetskriterier, er gyldig i 1 år. Efter 10 måneder udsendes e-mail om fornyet dokumentation.

Peder Lund Helms fra elevrådet på Østre Skole i Svendborg fremviser skolens Trivselserklæring, der blev underskrevet ved en højtidelighed på Skolernes Trivselsdag, den 10.marts 2006
Peder Lund Helms fra elevrådet på Østre Skole i Svendborg fremviser skolens Trivselserklæring, der blev underskrevet ved en højtidelighed på Skolernes Trivselsdag, den 10.marts 2006

Lokal trivselserklæring

Skolens egen trivselserklæring er et dokument, der viser, at skolen – både ledelsen, de ansatte, forældrene og eleverne – bakker op om trivselsarbejdet og skolens antimobbestrategi.

Ved at underskrive en lokal trivselserklæring viser skolen desuden, at den støtter den nationale Trivselserklæring, som er et samarbejde mellem alle skoleverdenens hovedaktører. Læs mere om Det Nationale Samarbejde her.

Skolens egen Trivselserklæring kan findes på den medfølgende cd (bilag A: Trivselserklæring) – lige til at printe ud og skrive under på.

Sammenlignelighed lig med ensretning?

DCUM’s ønske om sammenlignelighed er på ingen måde et udtryk for et ønske om en ensretning af skolernes indsats. Ikke to skoler er ens, og ikke to skoler har fuldstændig identiske præmisser for at skabe et levende og inkluderende undervisningsmiljø.

Med arbejdsskabelonen til antimobbestrategi og indberetningssystemet Skolelisten, tilbyder DCUM en overordnet ramme for arbejdet – og denne ramme kan (og skal!) udfyldes på mange forskellige måder.

Vores håb er, at den vifte af metoder, som videreformidles på denne bogs følgende sider, kan inspirere den enkelte skole eller den enkelte lærer til at fylde rammen ud på netop dén måde, der giver bedst mening i den aktuelle kontekst.

Rigtig god fornøjelse!