Tørre tal: Hvor meget mobbes der i skolen?

Hvor mange danske børn føler sig mon mobbede i skolen?
Her kan du finde tal, der viser, hvor stort problemet er.

43.000 elever fra 4. - 10 . klasse har i skoleåret 2007-2008 svaret på spørgsmål om mobning i Termometeret
Eleverne har svaret ud fra deres oplevelser i de seneste to måneder.
I 0. - 3. klasse har 16.000 elever svaret på spørgsmål om drillerier, som gør dem kede af det.

Her er, hvad eleverne svarer:

  • 4.-10. klasse:
    • 17 % af eleverne svarer, at de er blevet mobbet af nogen fra deres egen klasse.
    • 15 % svarer, at de er blevet mobbet af nogen fra en anden klasse.
    • 16 % svarer, at de har oplevet at føle sig mobbet af en lærer på skolen.
  • 0.-3. Klasse:
    • 52 % af eleverne svarer, at de tit eller nogle gange er blevet drillet af nogen fra deres egen klasse, så de er blevet kede af det.
    • 39 % svarer, at de tit eller nogle gange er blevet drillet af nogen fra en anden klasse, så de er blevet kede af det.
    • 9 % svarer, at de tit eller nogle gange er blevet drillet af en lærer på skolen, så de er blevet kede af det.

Find mere præcise tal på mobning i din klasse

  • For at få mere præcise tal på mobning i lige netop din klasse, er det nødvendigt at spørge hver enkelt elev i klassen, hvordan han eller hun oplever mobning. Spørgsmålene om mobning findes på www.termometeret.dk.
  • Hvis I gerne vil besvare spørgsmålene, så snak med jeres lærer om det først.
  • Termometeret kan også bruges til at undersøge andet end mobning. Der er spørgsmål til alle vigtige dele af jeres undervisningsmiljø, for eksempel hvordan I har det med hinanden i klassen, om I lærer noget i undervisningen, om jeres fysiske rammer er i orden, og om I kan lide at gå på jeres skole.

Læs mere