I Danmark findes der ikke en specifik lov mod mobning, men der findes en Lov om Undervisningsmiljø, der trådte i kraft i 2001. Det er en bredt formuleret lov, der giver elever og studerende ret til et sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt undervisningsmiljø, der fremmer udvikling og læring. Loven omhandler fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø, og mobning hører under det psykiske undervisningsmiljø.
Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø - også kaldet Undervisningsmiljøloven.
Læs mere på dcum.dk: Undervisningsmiljøloven
Ifølge loven har skoleledelsen ansvar for, at der bliver lavet vurderinger af undervisningsmiljøet – de såkaldte undervisningsmiljøvurderinger, og eleverne og de studerende skal inddrages i dette arbejde.
Hvis loven ikke overholdes – fx. ved at der forekommer mobning på en skole - eksisterer der ingen sanktionsmuligheder.
Siden august 2009 har det været et krav til folkeskolerne, at de skal udarbejde en antimobbestrategi som en del af et værdiregelsæt, jf. bemærkningerne til Forslag til Lov om ændringer af Lov om folkeskoleloven (L 186). Det er skolebestyrelsen, der sammen med skolens ledelse er ansvarlig for, at skolen får udarbejdet en antimobbestrategi.
Læs mere om Forslag til lov om ændringer af lov om folkeskolen samt Lov nr. 534 af 12. juni 2009.
Andre love, bekendtgørelser og programmer omtaler nødvendigheden af at udvikle elevernes sociale kompetencer.
Ifølge Folkeskolelovens formålsparagraf er det bl.a. folkeskolens opgave at skabe rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, så eleverne udvikler lyst til at lære og opnår tillid til egne muligheder.
Fælles Mål, faghæfte 24 handler om elevernes alsidige personlige udvikling. Her nævnes bl.a. Udvikling af evnen til at håndtere følelser og Udvikling af evnen til aktivt at indgå i fællesskaber.
Undervisningsministeriet - Fælles Mål - Elevernes alsidige personlige udvikling
- en lovbekendtgørelse fra 1994, hvor man blandt andet kan læse følgende:
§ 2. Eleverne og lærerne skal i samarbejde medvirke til et godt arbejdsklima i skolen og i de enkelte klasser og til, at eleverne får forståelse for skolens regler for orden og samvær.
Læs bekendtgørelsen
Temahæfte nr. 5, Undervisningsministeriet 2006:
Vejledningen er målrettet skoler og forældre og beskriver konkrete handlemuligheder og anbefalinger til at skabe større arbejdsro og trivsel i skolen. Der er blandt andet inspirationsmateriale til skolen ledelse i, hvordan klare retningslinjer udarbejdes og får virkning.
Læs temahæftet