
På Sabro-Korsvejskolen er større elever rollemodeller for og hjælper de mindre elever i skolen. En ordning, der skaber et trygt miljø med trivsel, bedre kontakt mellem store og små elever, mere social ansvarlighed og større parathed til håndtering af konflikter.
Hjemmesiden indeholder film for elever og lærere og en komplet kursusmappe til fri afbenyttelse, hvis du vil uddanne peer-educatorere på din skole:
Se
peer-education.dk
Læs også om peer-education i metodehåndbogen her på portalen.



Test dig selv: Er du en god kammerat? er portalens onlinetest for skoleeelever.
| Testen kan også downloades i printervenligt format inklusive lærervejledning
(128 KB)
|
SkoleTjenesten hos Børns Vilkår vil klæde børn og unge på til at være online. På hjemmesiden www.bornsvilkar.dk/skoletjenesten kan lærere frit hente inspiration og undervisningsforløb fra SkoleTjenesten omhandlende børn og unges digitale liv.
I tre nye dilemmafilm kan eleverne få mulighed for at relatere sig til børn og unges egne historier og virkelighedsnære dilemmaer om digital mobning og chikane. Undervisningsforløbene henvender sig til elever i 4.-6. klasse og 7.-10. klasse og indeholder film med tilhørende lærervejledning, opgaver og forslag til evaluering.
Det digitale spejl
På initiativ af Telekommunikationsindustrien har SkoleTjenesten i fællesskab med flere andre børnefaglige organisationer udarbejdet undervisningsmaterialet Det digitale spejl.
Materialet indeholder tre undervisningsforløb til udskolingen om digital adfærd: Det digitale fællesskab, De digitale fodspor og Den digitale identitet. Materialet indeholder animationsfilm med tilhørende undervisningsforløb og lærervejledning klar til brug og kan frit downloades på www.detdigitalespejl.dk
Gratis oplæg i uge 9
For at markere Skolernes Trivselsdag den 2. marts 2012 tilbyder Børns Vilkår gratis oplæg. SkoleTjenesten vil i hele uge 9 afholde oplægget Børn og unges digitale liv (varighed 90 min pr. klasse) uden beregning. Målgruppen er 4.- 9. klasse og bestilles til hos Børns Vilkår fra den 1. februar på 35 55 55 59 (Først-til-mølle-princippet). Læs mere om SkoleTjenesten på www.bornsvilkar.dk
Det fremgår af lovgivningen, at skolebestyrelsen fra skoleåret 2010-11 skal sørge for, at der udarbejdes et værdiregelsæt på skolen, herunder også en antimobbestrategi. Værdiregelsættet skal angive retninger for god adfærd og pejlemærker for god trivsel og gode relationer i skolen.
Børnerådet, Børns Vilkår og Red Barnet opfordrer til, at skolebestyrelserne tager en diskussionen af, hvordan mobilmobning kommer med i skolens antimobbestrategi og værdiregelsæt. Med fire små film sætter vi mobil-mobning på dagsordenen, for at minde om at mobning ikke bare ser ud som i gamle dage. Nye medier og teknologier har givet nye platforme for mobningen – så husk også på det, når I drøfter skolens værdiregelsæt og antimobbestrategi.
DCUM har udarbejdet en introduktion til arbejdet med værdiregelsæt og en skabelon som guider udarbejdelsen af det konkrete værdiregelsæt.
Skoleklasser kan nu lave deres egne kampagnefilm mod digital mobning. Mobiler Mod Mobning er et projekt, som skoleklasser og lærere kan tilmelde sig. Formålet er at involvere og aktivere eleverne, der skal med mobilen skal lave små spots mod digital mobning. De små spots kan præsenteres til andre unge samt på andre sites, fx facebook. Mobiler Mod Mobning involverer hele klassen med workshops og kommer omkring emnerne digital mobning, webetik, brug af mobiltelefoner, sociale medier, film og kampagneformer. Cyberhus og Lommefilm står bag projektet, der er støttet af TrygFonden.
Se mere om Mobiler mod mobning
Dansk spillefilm om mobning og hvad der sker, når mobbeofrene beslutter at slå tilbage.
Alf har fået nok af at blive ydmyget, truet og tævet hver dag i skolen. Han allierer sig med den insektsamlende Toke og går til modangreb. Men da sejren er inden for rækkevidde, bliver det pludselig svært at skelne mellem venner og fjender.
Information om filmen og undervisningmateriale fra Det Danske Filminstitut
MobSQUAD er et gratis antimobbeprojekt, som Red Barnet Ungdom tilbyder til de mellemste klassetrin i folkeskolerne i Århus og København.
Projektet sætter fokus på mobning og de problematikker, der affødes af mobning samt på de omfattende konsekvenser, som mobning kan have for eleverne.
MobbeDreng – Forestilling for 4. – 6. klasse.
En forestilling om mobning - udelukkende set gennem offerets øjne.
Med skarp og underholdende tone spilles den klassiske historie om mobberen og ofret. Forestillingens vigtigste værktøjer er forargelse og humor, uden brug af løftede pegefingre eller moralske budskaber.
Forestillingen spiller hovedsageligt i region Midt og Syd. Forhør nærmere. Forestillingen er refusionsberettiget.
Børns Vilkår tilbyder som noget nyt trivselsforløb til skolens mellemtrin, 4. – 6. klasse.
Trivselsforløbet er en forbyggende indsats, der engagerer elever, lærere og forældre og sætter fokus på børns sociale trivsel i skoleklassen.
Læs mere om trivselsforløbet hos Børns Vilkår
Børns Vilkår tilbyder også oplæg til forældre og fagpersoner om voksnes rolle og ansvar i forbindelse med
mobning og god mobil- og internetstil. Se
www.bornsvilkar.dk
16-årige Olivia fortæller om at være mobbeoffer.
Olivia og John Erik var på samme skole uden at kende hinanden, da mobningen af Olivia startede. Olivia som elev og John-Erik som skoleleder. De kom i tæt kontakt, da Olivia tog de sidste seje skridt ud af problemerne.
Olivia og John Erik holder nu sammen foredrag og workshop for elever, forældre, lærere og skoleledere.
Viden, Inspiration og Proceshjælp til grundskolen
Mangler I viden, inspiration eller proceshjælp i forbindelse med det sociale/psykiske undervisningsmiljø i skolen? Så kontakt en af ressourcepersonerne i DCUMs VIP-gruppe. De tilbyder at holde oplæg/foredrag, afholde kursus, yde proceshjælp eller rykke ud til et akut behov for mobbestop, konflikthåndtering eller mægling.
En analyse af 50 tilfældigt udvalgte skolers handleplaner mod mobning viser, at kun halvdelen består et kvalitetstjek.
På den baggrund har antimobbekonsulent Klaus Henriksen udarbejdet en tjekliste til skolers arbejde med handleplaner mod mobning.