Skab trivsel - forebyg mobning

Ved at skolen udarbejder en antimobbestrategi, sender I et vigtigt signal om, at skolen arbejder aktivt og målbevidst efter trivsel for alle og uden mobning. Hvis mobning alligevel opstår, vil skolen have et beredskab, der træder i kraft. Antimobbestrategien skal være kendt af alle, så der arbejdes efter den i hverdagen. Som lærer/pædagog kan du bakke op om indsatsen:

• Involvér dig i skolens antimobbestrategi og indsats ved at kende den og arbejde aktivt for den
• Samarbejd med de relevante folk på skolen, fx pedel, sekretær, sundhedsplejerske, ledelse eller folk fra dit team, når der er brug for det
• Samarbejd med forældrene om trivsel og forebyggelse af mobning
• Bliv klar over, hvad du gør for at forebygge mobning, og hvad du synes, der virker - og del din erfaring med andre
• Brug forskellige metoder til at fremme trivslen og modvirke mobning i klassen

Se skabelon til antimobbestrategi
Se metodehåndbogen Er du med mod mobning? - 42 veje til bedre trivsel

Ved at involvere eleverne i arbejdet med trivsel og antimobning lærer eleverne at føle medansvar for skolen og for hinanden. Elever ved også ofte bedre end de voksne, hvad der foregår mellem eleverne i frikvartererne og i timerne. Du kan derfor:

• Involvere eleverne ved at indføre V.E.N grupper, Trivselsråd, Elevmægling, ugentligt Klassemøde, Peer education eller Legepatrulje
• Holde temadag om trivsel og mobning. Se film, lave opgaver og diskutere sammen med eleverne roller, myter, kammeratskab og sociale spilleregler for sprog og adfærd i skolen
• Aktivere det tavse flertal/tilskuerne, så alle tager et ansvar og siger nej til mobning. Det handler blandt andet om, at eleverne er med til at finde måder, hvorpå de tør engagere sig uden at være bange for at blive negativt udstillet, hånet eller blive den næste, der bliver mobbet. Afhængigt af alder kan I tale om helte og riddere, der forsvarer elever, der udsættes for mobning. En vigtig etisk snak handler også om sladder - det er ikke sladder, når elever fortæller voksne, at nogen er ved at blive mobbet
• Tale med eleverne om, hvordan klassen bedst muligt modtager nye elever. Hvad mener eleverne er vigtigt, og hvad kan klassen gøre for, at nye elever føler sig velkomne?
• Tale med eleverne om klassekulturen, fx sprog og tone, vaner og traditioner. Hvad fungerer godt i klassen, og hvordan kan klassen udvikle sig mere i den retning?
• Opstille fælles regler for adfærd sammen med eleverne. Reglerne kan udarbejdes allerede ved skolestart, men det er vigtigt, at de løbende revideres sammen med eleverne, så reglerne er brugbare i den virkelighed, eleverne oplever. Lad eleverne komme med input og hæng reglerne op bagefter, så de er synlige for alle. Det er lærerens ansvar at gøre reglerne synlige for alle
• Tale med eleverne om sms og chat kultur. Hvad kan man tillade sig, og hvor går grænserne? Hvad er skolens linje?

Mere
Elevordninger i metodehåndbogen "Er du med mod mobning?"
Red Barnet Ungdoms Ridderorden
Film til undervisningsbrug: Johanna Yohanna - fra helvede til paradis
Hør lydklip med elever og lærere, der har erfaringer med mobning fra deres skole
Om sikkerhed på nettet: www.sikkerchat.dk
Red Barnet om mobning, blandt andet "Fri for Mobning"-kufferten

Ved at arbejde kontinuerligt og tale åbent om arbejdet med trivsel og antimobning er det nemmere at tage tingene i opløbet end at lukke øjnene og vente på, at tingene går over af sig selv - det gør de nemlig ikke.

• Gør mobning til et punkt på mødet på lærerværelset. Diskutér og tag stilling til, hvad skolens holdning er til mobning. Hvad gør skolen for at modarbejde mobning? Har skolen fx en antimobbestrategi? Og hvordan fungerer den?
• Sæt antimobning og forældrenes indflydelse på elevernes trivsel på dagsordenen på forældremødet. Dialog fremmer forståelsen. Fortæl hvilken holdning, skolen har til mobning, hvad skolen og klassen gør, og hvad skolen forventer, at forældrene gør for at bakke op om dette. Inddrag evt. ekstern person fx AKT læreren eller sundhedsplejersken til at sætte ord på trivsel og konsekvenser ved mistrivsel
• Inddrag skolebestyrelsen og elevrådet. Lyt til forældrenes og elevernes synspunkter og orientér om skolens holdning
• Tal med din kollega, brug jævnligt hinanden til at drøfte, hvordan I oplever klassen. Tal evt. også med personalet fra SFO’en eller fritidsklubben for at høre, hvordan de sikrer et godt miljø

Mere
Læs om forældreinvolvering i metodehåndbogen "Er du med mod mobning"
Den Usynlige Klassekammerat - om forældrenes indflydelse på klassens trivsel

Lærere og pædagoger er rollemodeller for børn og unge. Den tone og adfærd du accepterer og bruger i klassen smitter af på eleverne og kridter skolens linie op for adfærd blandt eleverne. Du kan derfor:

• Være bevidst om tone og adfærd. Den sproglige tone og adfærd, du accepterer i klassen, og selv bruger på skolen sammen med elever og voksne, smitter af på eleverne. Hvis kommunikationen med eleverne eksempelvis er meget hård, legitimerer det, at eleverne bruger samme sprog over for hinanden
• Undgå ligegyldighed. Sæt grænser for, hvilken adfærd og omgangstone du vil acceptere i klassen. Grib hurtigt ind, hvis grænserne overskrides. Bliv ved med at fastholde principperne for god omgangstone - også selv om det er svært