Brug konflikten

PrintSend

Her finder du viden om konstruktiv konflikthåndtering, skolemægling og elevmægling samt elevernes, ledelsens, lærernes og pædagogernes rolle i konflikthåndtering og mægling. Du kan blive introduceret til centrale begreber inden for konflikthåndtering samt vejledning og råd til ledelse og det pædagogiske personale om udvikling af en konflikthåndterende kultur.

  • Vejledning for ledelse og kommune 
    • Ledelsens rolle er central i forhold til at initiere en holdbar udviklingsmodel på skolen. Denne rolle er central i hele processen. Efterhånden som en kulturændring tager form, forandrer ledelsens rolle sig dog til at være mere opfølgende.
    • Vejledning for ledelse og kommune
    • Inddragelse af personalet 
      • Når ledelsen har truffet beslutninger om de overordnede linjer og lagt en overordnet strategi for indførelse af konflikthåndtering i skolen, er næste trin i holdningsarbejdet at involvere personalet. 
      • Inddragelse af personalet
    • Konfliktbillede og handleplan
      • Skolen kan få et billede af den eksisterende konfliktkultur gennem en holdningsafklaring. Konfliktbilledet kan indeholde forskellige tilgange og holdninger til, hvad konflikter er, hvordan de bedst håndteres, hvor meget konflikter fylder i hverdagen, forholdet mellem trivsel og læring, dilemmaer, som personalet oplever i forhold til konflikter og håndteringen af dem, kompetenceoversigt og ønsker til en indsats.
      • Konfliktbillede og handleplan
    • Videre kompetenceudvikling for mægling
      • Fælles idegrundlag er en forudsætning for fælles fodslag i praksis. Derfor anbefales det, at hele personalet får et introduktionskursus på ca. 12 timer i konfliktforståelse, konflikthåndtering, dialogkompetence og ideerne i konfliktmægling.
      • Videre kompetenceudvikling for mægling
    • Dokumentation og evaluering
      • Det kan være en fordel at vælge en evalueringsmodel, som skolen i forvejen kender til ved et udviklingsprojekt. Endvidere anbefales det at arbejde med en dokumentationsmodel, der afspejler cyklus og udviklingsproces på skolen.
      • Dokumentation og evaluering
    • Overordnet handleplan
      • Det anbefales at inddrage pædagoger og skolefritidsordningen i det omfang, det kan lade sig gøre.
      • Overordnet handleplan
    • Kommunemodel eller flerskolemodel?
      • En kommunemodel består i, at en kommune beslutter sig for at udvikle konstruktiv konflikthåndtering og skolemægling på nogle eller samtlige af de kommunale skoler. Det kan ske gradvist over en årrække.
      • Kommunemodel eller flerskolemodel?
  • Konflikthåndtering
    • Konflikter er en naturlig del af livet, af de sociale relationer og rammer, mennesker indgår i. Nogle konflikter løses uproblematisk af sig selv, mens andre konflikter vokser og forekommer umulige at løse. Hvordan en konflikt udvikler sig, afhænger af måden, den mødes på – d.v.s. måden at reagere og kommunikere på.
    • Konflikthåndtering
    • Model for konstruktiv konflikthåndtering
      • Med denne model kan skolen få udviklet konstruktiv konflikthåndtering på skolen, forstået som en introduktion til og øvelse af de grundlæggende tilgange til og redskaber i konstruktiv konflikthåndtering og empatisk kommunikation.
      • Model konstruktiv konflikthåndtering
  • Konfliktforståelse
    • Udgangspunktet for at udvikle systematisk konflikthåndtering er, at der er forskellige metoder til konfliktløsning – metoder, der afspejler forskellige tilgange til konflikter og konfliktsituationer. Det er afgørende, at en skole har flere metoder og dermed forskellige løsningsmodeller.
    • Konfliktforståelse
  • Konflikttrappen
    • Håndtering og løsning af en konflikt er afhængig af, hvor konflikten er placeret på konflikttrappen, hvor mange der er involveret, og hvor længe konflikten har stået på. Ingen konflikter er ens, og alligevel synes konflikter at udvikle sig efter en nogenlunde ensartet skabelon, hvis der ikke gribes konstruktivt ind undervejs.
    • Konflikttrappen
  • Konfliktmægling
    • Mægling er en måde at løse konflikter på. Ved mægling går en tredjepart, én eller flere personer, ind som mægler og hjælper parterne med at finde frem til en løsning. Mægleren er neutral og træffer ingen afgørelser eller udtrykker holdninger i processen, men skal hjælpe parterne i deres kommunikation og proces med at løse problemet på en tilfredsstillende måde. Mægleren tager ikke stilling til, hvem der har ret og uret og tildeler ingen straf.
    • Konfliktmægling
    • Principper i konfliktmægling
      • Mægling er en metode til konstruktiv konfliktløsning, der bygger på, at parterne i en konflikt mødes til et mæglingsforløb med en neutral tredjepart, der styrer forløbet.
      • Principper i konfliktmægling
  • Skolemægling
    • Skolemægling – det vil sige indførelse af konfliktmægling som en metode til at håndtere og løse optrappede konflikter – kræver voksne, der kan mægle. Det kræver uddannelse af medarbejdere, der kan fungere som mæglere på egen skole eller på tværs af skoler og institutioner i kommunen.
    • Skolemægling
    • Fremgangsmåde og faser i mægling
    • Mæglers rolle
      • Mæglers rolle er at sikre, at de konfliktende parter får talt ud om sagen for at nå frem til, hvad der fremadrettet er godt for parterne og sagen. Mægleren skal sikre, at processen foregår i en atmosfære af fortrolighed og frivillighed.
      • Mæglers rolle
    • Model skolemægling
      • Skolemægling kan ses som en yderligere udbygning af konstruktiv konflikthåndtering, men det kan også være en selvstændig model. Denne model anbefaler, at der både er voksen- og elevmæglere. Nogle skoler vælger dog udelukkende voksenmæglere, andre kun elevmæglere. Hvis man kun vælger elevmæglere, skal man være opmærksom på, at der skal være voksne, der har den fornødne viden til at guide eleverne. Det er stadig de voksne, der har det overordnede ansvar for skolens initiativer.
      • Model skolemægling
    • Tavshedspligt
      • Mægling i skolen adskiller sig fra mægling i andre sammenhænge ved, at eleverne ikke er myndighedspersoner og derfor ikke kan påtage sig et juridisk ansvar for tavshedspligt.
      • Tavshedspligt
  • Elevmægling
    • Elevmægling kan bidrage til at skabe et mere tolerant, samarbejdende og ansvarligt miljø, hvor eleverne lærer selv at håndtere egne konflikter på en konstruktiv måde. Samtidig er elevmægling med til at udvikle elevernes sociale kompetencer og hele person.
    • Elevmægling
    • Sikkerhedsnet under elevmæglerne
      • Der skal være et sikkerhedsnet under elevmæglerne for at sikre tryghed for dem og et troværdigt projekt, der medfører empowerment: at elevmæglerne oplever, at de magter situationerne og går styrket ud af dem.
      • Sikkerhedsnet under elevmæglerne
    • Undervisning af elever i mægling
      • Når skolen har organiseret, hvordan elevmægling skal indføres, skal eleverne undervises i konflikthåndtering og mægling. Udgangspunktet er at gøre det simpelt og til en ”leg”. Eleverne vil gerne.
      • Undervisning af elever i mægling
  • Kan mobning mægles?
    • Konfliktmægling kan bruges til mange typer af konflikter i skolen, men ikke til alle. Nogle konflikter kræver, at de voksne entydigt bestemmer og markerer værdier, retninger, handlinger mv. Sammen med et tilbud om konfliktmægling er det hensigtsmæssigt, at skolen også har andre metoder til løsning af konflikter. Metoderne kan også supplere hinanden. Eksempelvis kan en straf eller sanktion følges op af en mægling.
    • Kan mobning mægles?
  • Ikkevoldelig kommunikation
    • En grundlæggende kommunikationsmodel for konstruktiv kommunikation og for basal konfliktløsning er ikkevoldelig kommunikation, som består af fire trin.
    • Ikkevoldelig kommunikation
    • Giraftavler
      • En giraftavle er en praktisk foranstaltning, hvor børn kort kan anmelde en konflikt. Giraftavler giver børnene mulighed for at handle i forbindelse med en konflikt, som ikke umiddelbart kan løses, og hvor der ikke er en voksen til stede, som kan tage hånd om konflikten med det samme.
      • Giraftavler
    • Du-og-jeg sprog
      • Sproget og sprogbrugen, verbal som nonverbal, har stor betydning for konflikters udvikling. Negative ord, vendinger, tonefald, attituder, tavshed eller, hvad der nu er i fokus i en konflikt-optrappende kommunikation, kan virke anklagende, bebrejdende, sårende, hånende, ikke respektfuld osv. Omvendt kan sproget også virke konstruktivt og konfliktnedtrappende med respekt, anerkendelse og imødekommenhed. Forskellen kan illustreres med du-sprog og jeg-sprog.
      • Du-og-jeg sprog
    • Følelsesord og behovsord
  • Materialer
    • Her finder du supplerende materialer om de forskellige metoder og temaer inden for konstruktiv konflikthåndtering i skolen. Eksempelvis materialer, ideer og skabeloner fra skoler, der arbejder med konflikthåndtering, skolemægling og elevmægling.
    • Materialer