Rådgivning

Her kan du finde oplysninger om, hvem du kan henvende dig til, hvis du har brug for yderligere rådgivning.

Hvor kan jeg få rådgivning?

Har du brug for at tale om konkrete problemstillinger vedrørende dit barns trivsel? Er du i tvivl om, hvad du kan og skal gøre? Og har du brug for rådgivning om, hvad du som forælder kan gøre i forbindelse med mobning eller svære konflikter vedrørende dit barns velbefindende i skolen?

Du kan altid kontakte skolens personale eller skolens ledelse og skolebestyrelse, eller du kan kontakte et kommunalt niveau. Men du kan også have brug for at få vendt problemerne og modtage rådgivning hos andre. Her finder du et udvalg af steder, der kan yde rådgivning.

  • Forældrerådgivningen
    • Forældrerådgivningen er en uvildig rådgivning under Forældreorganisationen Skole og Forældre. Rådgivningen består af en projektleder fra Skole og Forældre og en række frivillige rådgivere, der yder rådgivning til forældre med spørgsmål om barnets skolegang. Du kan ringe eller skrive til rådgivningen om alt vedrørende dit barns trivsel i skolen.
    • foraeldreraadgivningen.org
  • ForældreTelefonen hos Børns Vilkår
    • Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der arbejder for alle børn i Danmark. Organisationen har artikler og materialer om mobning og yder telefonisk rådgivning til børn, unge og voksne.
    • boernsvilkar.dk - forældretelefonen
  • Livslinien
    • Organisation, der arbejder med fremme af trivsel og nedbringelse af antallet af selvmord. Elever og voksne kan kontakte rådgivere pr. telefon eller e-mail.
    • livslinien.dk
  • Dansk Center for Undervisningsmiljø
    • Statsligt uafhængigt center, der yder rådgivning pr. telefon og e-mail om alle spørgsmål vedrørende undervisnings- og børnemiljø, herunder også trivsels- og mobbespørgsmål.
    • dcum.dk

Find konkrete råd til at forebygge og stoppe mobning 
Find flere muligheder for råd og vejledning under Links

Hvor kan jeg bestille et foredrag eller kursus?

Hvis I som forældre ønsker at vide mere om antimobning og gerne vil være med til at arrangere et oplæg, foredrag, et mindre kursus, en temadag eller lignende, kan I finde inspiration og kontakter her.

  • Børns Vilkår 
    • Børns Vilkår kan anbefale en række foredragsholdere og undervisere til forældremødet eller personaledagen. Desuden afholder Børns Vilkår jævnligt konferencer om børn og børnerelaterede emner, ligesom de har en Skoletjeneste med tilbud om undervisning og foredrag til skoler om blandt andet mobning.
    • bornsvilkar.dk - Skoletjenesten 
  • Viden, Inspiration og Proceshjælp gennem DCUM’s VIP-gruppe 
    • VIP-gruppen består af en række ressourcepersoner, der har praktisk erfaring med at forbedre elevernes trivsel i skolen, og som tilbyder oplæg, kurser, temadage, konsulentbistand osv. Du kan finde personer, der har praktisk erfaring med håndtering af konflikter, forebyggelse af mobning, stoppe mobning, et godt forældresamarbejde, styrkelse af elevernes involvering og sociale kompetencer samt forskellige metoder, der kan forbedre det sociale miljø i klassen/skolen.
    •  VIP: Viden, Inspiration og Proceshjælp
  • Landsorganisation for forældre i folkeskolen 
  • Livslinien
    • Organisation, der arbejder med fremme af trivsel og nedbringelse af antallet af selvmord. Elever og voksne kan kontakte rådgivere per telefon eller e-mail.
    • livslinien.dk
  • Livsmodlab og Mobbeland 
    • Netværk af antimobbekonsulenter (AMOK), der tilbyder "brandslukning" i tilfælde af mobning blandt børn og unge, samt foredrag og kurser om børn, unge og problemstillinger som mobning, konflikthåndtering og ensomhed.
    • livsmodlab.dk
    • mobbeland.dk
  • Talsammen.dk
    • Et privat konsulentfirma, der tilbyder rådgivning og kurser i bl.a. mobning. Talsammen.dk har kurser til både elever og forældre.
    • talsammen.dk
  • Team Rosenlund
    • Team Rosenlund har fire undervisere og tilbyder kurser, foredrag og konsultationer om, hvordan ikkevoldelig kommunikation kan være med til at forebygge og bekæmpe mobning i skolen.
    • rosenlundkurser.dk
  • Center for konfliktløsning
    • Tilbyder kurser og foredrag i kommunikation, konflikthåndtering, mægling osv. De har faste kurser, men tilbyder også skræddersyede kurser og proceskonsultation. Der er også tilbud om konkret konfliktmægling.
    • konfliktloesning.dk
  • Ungdomsproblemer.dk
    • Unge tilbyder stand-up foredrag til andre unge, fx udskolingsklasserne. Foredragene handler om ungdomslivets problemer, fx om kommunikation, selvværd, følelser, venskaber, om klarhed i kommunikation, om at træffe valg osv. Der er også tilbud om konsulentydelser/samtaler til unge, som har det svært med ungdomslivet.
    • ungdomsproblemer.dk
  • Red Barnet Ungdom - MobSQUAD
    • Red Barnet Ungdom tilbyder undervisning i antimobning til skoleelever igennem projekt mobSQUAD. Projektet vil uddanne antimobbeinstruktører, der kan hjælpe skoleelever til selv at tage hånd om at bekæmpe mobning. Et tilknyttet projekt handler om Ridderordninger, hvor elever, der er tilskuere til mobning, bliver slået til riddere, hvis de handler imod mobningen.
    • Red Barnet Ungdom - MobSQUAD

For flere muligheder, se Links