Der findes ikke nogen egentlig lov mod mobning i Danmark. Men i Undervisningsmiljøloven står der, at man skal have det godt i skolen. Det indbefatter blandt andet en skoledag uden mobning.
Undervisningsmiljøet på din skole skal gøre dine muligheder for at lære så gode som muligt. Derfor er det vigtigt, at du trives i klassen og i skolen.
I Undervisningsmiljøloven står der, at alle skoler skal se på undervisningsmiljøet fra tre forskellige vinkler: psykisk, fysisk og æstetisk.
Undervisningsmiljøvurdering
Alle skoler skal mindst hvert trejde år lave en undervisningsmiljøvurdering for at se, om eleverne trives, eller om der er problemer med mobning. Læs mere om vurderingen under Skolens redskaber
Få mere at vide om undervisningsmiljø på www.dcum.dk/undervisningsmiljoe
Bestil eller download den gratis elevrettede pjece Har du haft en god dag i skolen? hos Dansk Center for Undervisningsmiljø.