Roller i mobning

Der er forskellige personer involveret i mobning.
Læs mere her om deres forskellige roller:

Den, der bliver mobbet

Ofte er mobningen rettet mod én person, men det kan også være, at mobningen rammer flere personer eller en hel gruppe. Mobning kan ramme alle, og der er ikke nogen personer, der selv er skyld i, at de bliver mobbet.

Den, der mobber

Der kan være én person, der mobber, eller der kan være én person, der fører an i mobningen. Ofte vil der være flere om at mobbe, men hvor en eller to er de førende i at mobbe. Man kan altså være medmobber, hvis man bakker op omkring den, der mobber.

Tilskuer til mobning

Mobning sker ofte i en gruppe, hvor nogle er mere aktive end andre i mobningen. Der vil næsten altid være flere, der ved, at mobningen foregår, men som ikke reagerer eller tør reagere. De kaldes også for ’tilskuerne’ eller ’det tavse flertal’, for det er heldigvis langt de fleste børn og unge, der ikke mobber. Det er vigtigt, at tilskuerne til mobning reagerer mod mobningen, enten ved at vise sin støtte til den, der bliver mobbet, ved at sige fra til den, der mobber eller ved at inddrage en voksen.

Alle kan gøre noget for at stoppe mobningen: både den, der mobber, dem, der er vidne til mobning og den, der bliver mobbet. Men I skal have hjælp fra voksne, for mobning er alvorligt, og det skal stoppes med det samme. Der skal ske hurtige og positive forandringer med alle, der er involveret i mobning, for det er meget skadeligt, særligt for den, det går ud over, men også for de andre omkring mobningen: det er en rigtig usund og dårlig måde at være sammen på.

Alle har brug for en kammerat - sig nej til mobning!

Se flere gode råd her: Stop mobning