Myter om mobning

Der er forskel på mobning og konflikt. En konflikt er en uoverensstemmelse mellem to lige parter. Mobning er et overgreb, hvor parterne ikke er lige på samme måde som i en konflikt.

Hvor en konflikt ikke altid fører noget dårligt med sig, er mobning altid negativt. Mobning kræver, at voksne griber ind for at stoppe det. Mobning hænger ofte sammen med lav tolerance, hvor dét at være anderledes bliver opfattet som noget negativt.

Elever kan blive mobbet med stort set alt: deres højde, fritidsinteresser, madvaner - alt kan i princippet give anledning til mobning. Det er måden at være sammen på, dvs. de skrevne og uskrevne regler for adfærd, der skal arbejdes med, og ikke den enkelte elev, der skal ændre personlighed.

Links
Se metoder til at forebygge og stoppe mobning
Sundheds- og sygeplejerske Berit Hertz om mobning 
Læs artiklen Er det mobning eller konflikt?

Det er en myte, at eleverne generelt misbruger deres mobiltelefon til fx mobning. Langt de fleste elever har stor glæde af mobiltelefonen, der gør det muligt at være i kontakt med vennerne stort set alle steder og det meste af tiden.

Der er dog nogle elever, der misbruger mobiltelefonen til at chikanere og mobbe andre med. Når det sker, er det en rigtig modbydelig form for mobning, fordi det kan ramme 24 timer i døgnet - også i fritiden og i hjemmet.

Børnerådets undersøgelse "Mobning 2008" viser, at 8 % af eleverne i undersøgelsen har oplevet at blive mobbet gennem sms’er, 5 % gennem chat-sider, 3 % via opkald på mobiltelefonen.

Børn og unges adgang til digitale informationsmedier får nye former for chikane og mobning til at vokse frem. Digital mobning udvider mobningen fra fysiske steder, som skolegården til det virtuelle rum, hvor eleverne også i fritiden kan blive udsat for overgreb og chikane.
Det er vigtigt at medtænke børn og unges brug af mobiltelefoner og chatforums på internettet i forældrenes snak med barnet, i klassens snak om sociale regler og i skolens handleplan mod mobning.

Links
Se tal om mobilmobning og få gode råd til digital kommunikation:
Mobning 2008
Mobning og Konflikt 2006 - en undersøgelse i 9. klasse  
Sikkerchat på nettet 
Sikker surf på nettet (pdf)

Det er en udbredt opfattelse, at voksne må definere, hvad mobning er, for ellers ved eleverne ikke, hvad forskellen er på mobning og uskyldige drillerier.
Voksne har helt sikkert et ansvar for at fortælle og vise børn og unge, hvor grænserne går for god og uacceptabel opførsel, og en mobbedefinition kan være et redskab til at forklare nogle ting.

En definition må dog ikke stå i vejen for almindelig sund fornuft. Her er en mobbedefinition - eksempelvis med vægt på gentagelse ikke tilstrækkelig til at afgøre, om der skal gribes ind i en overgrebssituation.

Voksne skal ikke lade stå til og vente på gentagelsen, første gang de oplever et overgreb med mobning. Hvis en elev føler sin integritet overskredet, er rigtig ked af det og føler sig uden for, er det vigtigt at gribe ind.
Også første gang det sker, og selv om situationen ikke passer ind i en givet mobbedefinition.

Links
Læs artiklen Er det mobning eller konflikt?
Se forskellige syn på mobning under Definitioner på mobning

Det er en udbredt misforståelse, at mobning går over af sig selv. Bagatellisering af mobning kan føre til, at børn, der bliver mobbet, fortier, at de har det skidt og derved bliver endnu mere isoleret.

Manglende indgriben over for mobning signalerer også til børn, der mobber eller er tilskuere til mobning, at det er acceptabelt at behandle andre på den måde. Mobning er ikke en konflikt, som børn selv kan løse. Det er et overgreb, der kræver, at voksne tager ansvar og griber ind.

Links
Se gode råd under Stop mobning
Læs artiklen Er det mobning eller konflikt?
Hør lydklip med elever og voksne, der har erfaringer med mobning fra deres skole. Hør, hvad de gjorde for at stoppe det.

Mobning kan ramme alle, for hvad vil det sige at være svag? Er man svag, når man er dårlig til fodbold, men god til matematik?

I en klasse vil en elev måske blive mobbet med, at han er dårlig til fodbold, mens en elev i en anden klasse, vil blive mobbet med, at han er klassens bedste til matematik.

Mobning hænger ofte sammen med lav tolerance i klasse- og skolekulturen. Det er ikke den enkelte elev, der skal ændre personlighed, men måden at være sammen på, som klassen skal arbejde med.

Mange lærere gør et stort stykke arbejde, men ingen kan ikke forvente, at en lærer på egen hånd skal være i stand til at løse en situation, hvor mobning har bidt sig fast i en klasse.

Mobning er en kompleks og svær situation. Ofte kræver det indsats fra flere sider samtidigt. Både fra elever og voksne. Som lærer er det vigtigt at kunne gøre opmærksom på problemet over for ledelsen og kollegaer for at få den nødvendige assistance og opbakning.

Mange parter har ansvar for at løse et problem med mobning.

Se gode råd under Forebyg mobning og Stop mobning

Det kan være nødvendigt at flytte en elev, der bliver mobbet til en anden skole. Det kan også være den eneste rigtige løsning for den, der bliver mobbet. Så får eleven mulighed for at starte på en frisk et nyt sted.

Men for andre elever flytter problemet med, fordi mobningen har efterladt ar på sjælen, der skal bearbejdes. Desuden løser flytning af en elev, der bliver mobbet ikke problemet for resten af klassen.

Mobning hænger ofte sammen med lav tolerance i skole- eller klassekulturen, og undersøgelser viser, at man kan blive mobbet med stort set alt. Nogle elever bliver mobbet med, at de er høje, andre med at de er små og nogle helt tredje, fordi de er klogere end gennemsnittet i klassen.

Ved at flytte en elev fra en skole til en anden skole, løser man måske nok problemet med mobning i det konkrete tilfælde, men man udvikler ikke en mere nuanceret forståelse blandt eleverne om måden at omgås hinanden på og måden at håndtere forskellighed på

Links
Se tal om mobning i rapporten Mobning og Konflikt 2006 - en undersøgelse i 9. klasse
Mobning 2004 En undersøgelse i 7. klasse

Skoleskift er ikke altid den dårligste løsning - i hvert fald ikke, hvis man spørger forældrene og barnet. Mobning er meget ødelæggende. Især for den, det går ud over, og selv om skoleskift ganske vist ikke løser et problem med et dårligt psykisk undervisningsmiljø i en klasse, er et skoleskift for nogle elever det, der hjælper dem videre.

Der findes ingen formel på, i hvilke situationer det er bedst at foretage skoleskift, men som forældre til et barn, der bliver mobbet, bør du i hvert fald overveje, hvor meget du vil udsætte dit barn for.

Links
Lyt til elevers beretninger om mobning
Se gode råd under Forebyg mobning og Stop mobning
Se tal om mobning i rapporten Mobning og Konflikt 2006 - en undersøgelse i 9. klasse

På en skole oplevede de, at mens skolelederen udtalte, at der ikke fandtes mobning på hans skole, udtalte formanden for elevrådet, at to elever lige var blevet mobbet ud af skolen.

Der er altid risiko for, at der opstår mobning i en gruppe som fx i en klasse. Mobning er et overgreb, og det er ikke en naturlig del af livet, som man skal lære at acceptere og leve med.

Nogle af de typiske tegn på mobning er at blive overset, undgået, grinet af, skubbet til og hånet. Der kan heldigvis gøres meget for at modarbejde og overvinde mobning. Voksne har et ansvar for at vise børn, hvilken adfærd der er acceptabel og gribe ind, når grænserne overskrides.

Links
Se forskellige metoder til at forebygge og stoppe mobning i metodehåndbogen Er du med mod mobning  
Læs artiklen Er det mobning eller konflikt?
Det Kriminalpræventive Råd om medansvar
Danmarks Radio om roller og ansvar
Børns Vilkår tilbyder forældrerådgivning 
Forældrerådgivningen

Efterhånden får flere og flere kommuner øjnene op for fordelene ved at indlede et samarbejde med de kommunale skoler om undervisningsmiljø og trivsel - herunder også at modarbejde mobning.
Københavns kommune har flere tiltag i gang vedrørende undervisningsmiljøet på de kommunale institutioner. Ligeledes har Århus kommune.

I Oslo kommune har man siden 2003 sat strategisk ind for at fremme trivslen på de kommunale institutioner. Det har man gjort ved at lave en kommunal strategi, der skal nedbringe vold, mobning og racisme.

Links
Faglighed For Alle, FFA: Uddannelse af elev- og voksenmæglere til at løse konflikter på de københavnske skoler.
Københavns Elevsikkerhedsorganisation, KESO Elevorgan  er nedsat af kommunen til at arbejde med undervisningsmiljøet.
Se, hvad de gør i Oslo kommune
Se gode råd under Forebyg mobning og Stop mobning

Drenge og piger mobber næsten lige meget. Tal viser faktisk, at drenge mobber lidt mere end piger, men det kan hænge sammen med, at drenge er mere ærlige end piger, når de bliver spurgt om mobning. Måske fordi pigerollen i højere grad stiller forventninger til piger om at være søde ved hinanden, og at det derfor er mere tabu for piger at vedkende sig, at de mobber andre.

Der er klare forskelle i drenge og pigers måder at mobbe på. Mens drenge mobber direkte ved eksempelvis at bruge øgenavne og fysisk vold, har piger tendens til at mobbe mere indirekte ved for eksempel at udelukke andre fra fællesskabet og sprede rygter.

Links
Læs artiklen Sundhedspersonalets rolle i arbejdet mod skolemobning 
Se tal om mobning i rapporten Mobning og Konflikt 2006 - en undersøgelse i 9. klasse 
Mobning 2004 En undersøgelse i 7. klasse

Det er ikke ualmindeligt, at et mønster med mobning kommer til udtryk som irritation over en elev. Det kan være, at en enkelt elev udgør en særlig belastning i klassefællesskabet.
Måske bliver eleven nemt provokeret, er let at hidse op og skaber derfor uro omkring sig.
Læreren kan måske endda forstå, at eleverne synes, den pågældende elev er irriterende.

Er eleven så ikke selv ude om, at de andre er efter ham eller hende?

Nej, hvis klassen er kørt fast i et mønster, hvor irritation over en elev gør mobning tilladt, er det vigtigt at tage situationen alvorligt og gøre noget ved det.
Mobning er et overgreb mod den enkelte, og det er ødelæggende for hele klassen.

Undersøgelser viser, at elever kan blive mobbet med stort set alt: deres højde, fritidsinteresser, madvaner - alt kan i princippet give anledning til mobning. Det er måden at være sammen på, dvs. de skrevne og uskrevne regler for adfærd, der skal arbejdes med og ikke den enkelte elev, der skal ændre personlighed. Se links for inspiration til, hvordan I kommer videre.

Links
Metodehåndbogen: Den Gode Samtale, Stop Mobning, Akut Indgriben
Lyt til elevers beretninger om mobning på deres skole og hvad de gjorde for at stoppe det.
Danmarks Radio om roller og ansvar

Mobning kan ramme alle. Det er en myte, at mobning rammer dem, der er anderledes.

Det kan være, at man bliver mobbet med sit tøj, udseende, sprog, mobiltelefon, ens baggrund osv. Alt kan vendes mod en. Så hvad er egentlig det anderledes?

Alle er forskellige, men nogle virker mere ens end andre, og mange oplever helt sikkert at have et større interessefællesskab med visse mere end med andre. Forskellen eller anderledesheden er ikke i sig selv en årsag til mobning.
Det er et tegn på, at noget er galt i fællesskabet, og at nogle har svært ved at give plads til andre.

Link
Se Metodehåndbogen Er du med mod mobning, og find metoder til at forebygge og stoppe mobning.