Vil du fortælle din gode oplevelse om, hvordan et mobbemareridt blev stoppet, og hvordan det er blevet bedre at gå i skole? Hvad var det, som stoppede mobning?
Så kan du dele dine erfaringer via denne side.
Børnerådet, Børns Vilkår og Red Barnet
Mobning er det værste. Okay folkens, sådan kan det måske stoppes!!!
- Hvis der er en, der kommer og siger, at hun/han ikke har det godt, så spørg selv, hvad der er galt, og hvis personen siger, at hun/han bliver mobbet, så spørg hvorfor. Hvis det bare er fordi, at personen er anderledes, så gør det intet.
De fleste mobber, fordi de selv er bange for at blive det!! Så tag det rolig lille skat!
Hvis der er nogen, der kan se, at du er anderledes, så står den på mobning, og det er ikke fedt. Det ved jeg, tro mig. Har selv & bliver selv mobbet! Så take it easy. De er bare f*cked op i hovedet!!!
Pige, 7. klasse
Hvis der er en, der bliver mobbet, så støt hende.
Jeg er blevet mobbet engang. Det er ikke rart at være den, folk ikke gider at være sammen med.
- Hvis du mobber, så tænk over, hvor ondt det gør at blive mobbet. STOP DET!!!
K, 5. klasse
Jeg har om mobning i min projektopgave. Det interesserer mig rigtig meget, fordi jeg ikke kan klare tanken om, at der er børn, der bliver mobbet.
Mange af mobbeofrene, skærer i sig selv. Eller de kan finde på at begå selvmord.
Der er 5% børn/unge, der bliver mobbet på hver folkeskole, og det sårer dem virkelig helt inde i hjertet. Det er rigtig svært at blive mobbet. STOP DET! - tænk hvis det var dig selv?
Pige, 8.klasse
hvis du mobber andre .. så husk på, at de får det meget dårligt og endda kan finde på at skære i sig selv eller begå selvmord.
Det sårer en på hjertet, for livet. Det er noget man aldrig glemmer!
- DERFOR SÅ STOP DET!
6. klasse
Engang da jeg spillede fodbold med nogle fra min klasse, hjalp jeg en ven, som var oppe at slås.
Og da de, som var oppe at slås, kaldte mig grimme ting, hjalp han mig, da jeg havde brug for det.
Så mit gode råd er: Hvis du hjælper en ven, så får du hjælp tilbage, hvis du en dag har brug for det.
Pige, 6. klasse
Hvis der er nogen, der driller, skal man gå sin vej og lade som ingenting. Vores lærer siger, at vi skal lære at ordne tingene selv.
Sofus, 3.C
Når man kommer hjem, kan man sige det til sin far og mor, og hvis de har telefonnummeret, kan de ringe til drillerens far og mor og fortælle, hvad der er sket.
Signe, 0.B
Jeg oplevede, at der var to piger, som drillede en af pigerne fra klassen. De sagde, at hun ikke måtte være med til kronegemme, fordi de mente, at hun snød!
I de situationer er det godt at tage sig af den person, som bliver holdt uden for.
Den pige, som blev holdt uden for i min situation, kom med i legen.
Pige, 5. klasse
Det bedste middel mod mobning er at ignorere det.
Jeg bliver også en gang imellem gjort grin af, men jeg er bare ligeglad, så mister de lysten til at mobbe.
Casper, 6.B
Jeg har altid fået at vide, at det er dem, der mobber, der er de svage. Så hvis du bliver mobbet, så er det ikke dig, der er noget galt med.
Det er dem, der mobber, der er noget galt med.
De har ingen selvtillid, fordi de måske mobber med det, som de selv er blevet mobbet med.
Pige, 8. klasse
Jeg havde ikke rigtig nogen venner i klassen. Jeg var meget alene.
En dag startede en ny pige i klassen over mig. Vi var næsten naboer. Vi blev hurtigt bedste veninder og havde det rigtig godt, men der var lige en ting, vi ikke havde til fælles: Hun havde hest, og det havde jeg ikke, og det gjorde, at hun ikke gad at være venner med mig mere.
Det startede med, at hun smsede med andre, når hun var hjemme hos mig. Men en dag var jeg luft for hende, og hun mobbede mig hele tiden.
Det stod på i flere uger, men en dag tog jeg mig sammen og ringede til hende og spurgte, om hun ville hjem til mig næste dag. Det ville hun gerne, og jeg troede, at det hele var OK.
Hun lod som om, at det hele var glemt, men det var det ikke. Hun var lige så ond ved mig som de andre dage.
Til sidst blev jeg så sur, at jeg sagde til hende: "Når du ikke gider at være sammen med mig, så må du heller ikke komme hjem til mig, og jeg vil heller ikke høre på dit lort mere", og så gik jeg.
I dag bliver jeg ikke mobbet af hende mere. Vi er ikke venner, men vi kan godt holde hinanden ud.
Mit råd er: Prøv at tage sagen i egen hånd (men hvis det ikke hjælper, så gå til de VOKSNE!)
Anja, 6. klasse
Flyt skole, hvis det er for hårdt.
Mia, 7.A
Hvis du er en af dem, der bliver mobbet, så prøv at snakke med dine forældre eller andre pårørende, som du har.
Du kan også prøve at snakke med din lærer.
Pernille, 5. B
Hvis du ser en af dine klassevenner blive mobbet, så tag straks mobbe-offeret med og snak med offeret.
Derefter kan du gå hen til en lærer og spørge om hjælp.
Det hjælper aldrig at overdrive eller dække over sig selv. Sig sandheden med det samme.
Måske vil det hjælpe at ringe til mobberne efter skole eller om aftenen og fortælle din synsvinkel på det. Det er min erfaring!
Cecilie, 8. klasse
Lav et børnemøde en time eller to om ugen, hvor I kan tale om de gode og dårlige ting, der har været i ugens løb.
Det kan tit være en fordel at tale om det på klassen, så man får alles versioner og hjælp fra læreren.
Det sker tit, at det er en misforståelse, der er skyld i problemet!
Pige, 9. klasse
På vores skole har vi et trivselsråd, hvor vi snakker om mobning. Vi hjælper dem, der bliver mobbet.
Vi har også gårdvagter i skolegården.
Peter, Nicolaj og David, 2. klasse, Bregnbjerg Skole
Hvis man mobber, skal man tænke sig om, før man siger noget, for det kan godt gøre ondt på den anden, det man siger.
P.