Konsekvenser

Mobning har alvorlige konsekvenser for den, det rammer. Den, der mobbes, kan få problemer med hovedpine og andre fysiske symptomer på utilpashed, få stress, reagere aggressivt, trist eller indadvendt, miste sin koncentrationsevne, blive socialt isoleret og alene, få et lavt selvværd, miste tilliden til andre, blive mistænksom, føle sig skyldig osv.
Mobning er skadelig og giver ar på sjælen. Særlig grov eller langvarig mobning kan bevirke, at nogle mister glæden ved livet, hvilket kan få uhyggelige konsekvenser som depression og selvmordstanker. Andre reagerer ved at lade det gå ud over andre: begynder måske selv at mobbe eller bliver voldelig og kriminel i sin adfærd.
 
Den, der bliver mobbet, skal have hjælp til at stoppe det. Mobning er helt uacceptabelt og skal stoppes øjeblikkeligt - helst forebygges gennem god trivsel og et godt undervisningsmiljø i skolen.

Den, der mobber eller den/de, der er medmobber(e), oplever muligvis en midlertidig social status, men det vil på et tidspunkt føre til, at man bliver en upopulær og utroværdig person at være sammen med. At mobbe skaber ikke respekt, men frygt. Man bliver en tyran, som mister folks tillid og anseelse. Sådan kan det fortsætte i ungdoms- og voksenlivet. Det kan medvirke til at udvikle en voldelig og/eller kriminel adfærd. Det kan være ensomt at mobbe. Og det kan give kvaler senere i livet, at man gjorde et andet menneske fortræd.

Det er ikke værdigt at mobbe andre. Hold godt øje med de sociale relationer, uudtalte spil om status og kamp, om venskaber i en gruppe/i en klasse. Hvordan kan de forskellige sociale roller, kulturelle forskelle og positioner i en klasse bruges positivt frem for negativt?

Mobning får konsekvenser for alle omkring mobningen. Også for tilskuerne eller det tavse flertal. Mobning påvirker hele klassen og klassekulturen og kan række langt ud over skolens fysiske rammer, særligt ved hjælp af digitale medier. Mobning kan også have konsekvenser for hvem, børn og unge er sammen med i fritiden, og hvilke fritidsaktiviteter de vælger - enten for at undgå visse personer, eller fordi de bliver usikre på, hvordan de skal forholde sig i en bestemt relation. Mobning skaber altså grundlæggende en utryg stemning, hvor børn og unge vogter over hinanden, bagtaler og dømmer hinanden som gode og dårlige mennesker.

Som tilskuer til mobning kan børn/unge være bange for at blande sig af frygt for, at mobningen rammer dem selv. Eller de kan tænke, at mobningen heldigvis ikke er rettet mod dem, at de ikke gør noget forkert, fordi de ikke er med til at mobbe og derfor helst vil holde sig ude af det. Men også tilskuerne til mobning oplever en konsekvens af mobningen, fx i form af et utrygt og dårligt undervisningsmiljø. Moralsk skaber det også problemer, for hvis man bliver ved med at være tilskuer til mobning uden at gribe ind, er man med til at gøre mobningen lovlig eller acceptere den.

Som tilskuer kan man gribe ind ved at fortælle om sin viden/fornemmelse til de voksne, vise sin støtte til den, der bliver mobbet og/eller ved at bruge sin sociale rolle i klassen til at skabe gode relationer til alle. Det skaber tillid, respekt og anerkendelse.