Artikler, bøger og film
om mobning og konflikthåndtering

Hvis du har brug for mere viden om konflikter og mobning, kan du altid spørge personalet på skolen. Du kan også søge og låne bøger, artikler og film på www.bibliotek.dk  
Du kan også finde inspiration i det lille udvalg af materialer, der er angivet her.
  • AMOR - antimobberåd
    • Artikelsamling om udstødelse blandt skolebørn. Artiklerne behandler på forskellig vis mobning: Hvad er mobning, hvem bliver mobbet, hvem mobber, passive tilskuere samt de voksnes rolle.
      Redigeret af Børns Vilkår, 2001
    • bibliotek.dk: AMOR - antimobberåd
  • Anerkendelse i børnehøjde
    • En artikelsamling om udvikling af sociale færdigheder, rummelighed, forebyggelse af mobning og udvikling af et inspirerende læringsmiljø med udgangspunkt i systemisk tænkning og anerkendende praksis.
      Indeholder mange praktisk-konstruktive ideer til efterprøvning.
      Redigeret af Berit Hertz og Frank Iversen, Psykologisk Forlag, 2004
    • bibliotek.dk - Anerkendelse i børnehøjde
  • Attention Mobning, DR
  • Bekæmpelse af mobning - gode eksempler
    • Mobning er et socialt fænomen og en meget kompleks problematik, som handler om usunde sociale relationer, normer og gruppedynamik. Alle parter i skolen har gavn af at forebygge og bekæmpe mobning både konkret i forhold til eleverne og i form af antimobbestrategier. Det er op til den enkelte skole at skræddersy en indsats, som passer til skolens måde at arbejde på og skolens værdier. Denne publikation beskriver i artikler, hvordan ni grundskoler arbejder for at forebygge og bekæmpe mobning.
      Dansk Center for Undervisningsmiljø, 2006
    • dcum.dk - Bekæmpelse af mobning
  • Den Usynlige Klassekammerat – om forældres indflydelse på klassens trivsel
    • Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen om forældrenes indflydelse på trivsel og rummelighed i børnenes skoleklasser.
      Materialet består af en DVD, der illustrerer forskellige positive cases til debat om ”den gode klasse” og et følgemateriale, der indeholder oplæg til tematiske spørgsmål som fx ”Trivsel og læring”, ”Plads til alle” og ”Konfliktløsning i den gode klasse”.
      Materialet kan bruges på forældremøder og bestyrelsesmøder med henblik på at blive bevidste om forældrenes indflydelse for en klasses trivsel samt at skabe mere forståelse og tolerance hos forældrene.
      Udviklet i et samarbejde mellem Lyngby-Tårbæk, Albertslund og Randers kommuner samt Ringkøbing Amt. Finansieret af undervisningsministeriet gennem projekt ”Udsatte børn”. Juni 2006
    • kvis.org - Den Usynlige Klassekammerat (pdf)
  • Det gode skolemiljø
    • Danmarks Skolelederforening og Skole og Forældre ser med bekymring på den stigende anvendelse af sanktioner mod eleverne i skolen. Derfor udsender de to foreninger i fællesskab en pjece med gode råd til skoler, der ønsker at komme uro og brud på ordensreglerne til livs.
      Danmarks Skolelederforening og Skole og Forældre, 2005
    • Det gode skolemiljø (pdf)
  • Hverdagens skjulte ondskab - Sådan tackler du mobning og psykisk vold
    • Bogen handler om mobning, psykisk vold og chikane i parforholdet, i familien eller på arbejdspladsen - med råd til, hvordan man skal forholde sig, mentalt og praktisk.
      Marie-France Hirigoyen, Borgen, 2000
    • borgen.dk - Hverdagens skjulte ondskab
  • Hvorfor mobber folk hinanden?
    • En overkommelig bog, der gennemgår hvad mobning er, hvor det foregår, hvad årsagerne er, hvad mobning gør ved en samt, hvordan mobning kan stoppes.
      Adam Hibbert, Bogfabrikken Fakta, 2004
    • bibliotek.dk - Hvorfor mobber folk hinanden?
  • Massagefortællinger for børn
    • En bog for voksne, der samtidig med oplæsningen giver et barn massage på ryggen. Formålet er at give barnet omsorg og opmærksomhed og skabe et varmt forhold mellem barnet og den voksne. Bogen er især velegnet som godnatlæsning.
      Jørn Jørgensen, Fremtidens Skole 2010
    • taktilrygmassage.dk  
  • Metodehåndbogen. Er du med mod mobning? - 42 veje til bedre trivsel
    • Metodehåndbogen præsenterer 42 konkrete metoder til at forebygge og stoppe mobning. Henvendt til voksne.
      Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM 2006
    • Metodehåndbog
  • Mobbing - Håndbok til foreldre
    • Bogen henvender sig til forældre i de norske skoler og børnehaver, men kan sagtens anvendes som inspiration til danske forældre og samarbejdet med skole og institution. Der er baggrundsinformation om mobning, gode råd til forældrenes rolle, handlemuligheder og kommunikationstemaer i samarbejdet med skolen og andre forældre, både forebyggende og indgribende.
      Erling Roland, Rebell Forlag AS, Norge, 1996
    • bibliotek.dk - Mobbing - Håndbok til foreldre
  • Mobning - en kultur, der skal brydes
    • Hæfte fra Skole og Forældre, som beskriver mobning som en kultur, der kan og skal brydes for at sikre, at børn i skolen trives og udvikler sig positivt individuelt og sammen med andre.
      I hæftet finder skolens personale og forældre konkrete anvisninger på handlinger, der kan iværksættes i skolen.
    • skole-foraeldre.dk - Mobning: en kultur, der skal brydes
  • Konflikthåndtering i skolen - gode eksempler
    • Alle kender til konflikter. Konflikter opstår uundgåeligt, når mennesker er sammen. Hverdagen i skolen rummer mange potentielle konflikter med børn og voksne. Denne publikation formidler en række eksempler på konkrete skoler og deres tiltag for at tackle konflikterne på en konstruktiv måde.
      Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM 2006
    • dcum.dk - Konflikthåndtering i skolen
  • Respektfulde Forældre - Respektfulde Børn: 7 nøgler til at forvandle familiekonflikter til samarbejde
    • I bogen får forældre præsenteret 7 nøgler til at skabe et respektfuldt og fejldømmefrit hjem. Det handler om basal respekt ogsamarbejde, der skabes gennem sprog, at se behov, tillid, tryghed, at give og inspirere, ikke at dømme fejl, at kende sin rolle og sit formål med at være forælder. Boggen angiver også konkrete øvelser, historier og familieaktiviteter, som alle giver bedre grundlag for respektfulde relationer og samarbejdsmuligheder i hjemmet.
      Sura Hart og Victoria Kindle Hodson, Rosenlund Forlag 2010
    • Bibliotek.dk: Respektfulde Forældre - Respektfulde Børn  
  • Slå til! Når ungerne skændes - Lær børn at løse konflikter efter en vindermetode
    • Til forældrene med fokus på forældrenes rolle i børns konflikter samt hvordan forældre kan lære sig selv og deres børn at løse konflikter efter mediationsmetoden. Cd-rom indlagt til børnene.
      Susse Humle, J.H. Schultz Information A/S, 1997
    • bibliotek.dk - Slå til!
  • Livsberigende relationer mellem børn og forældre med ikkevoldelig kommunikation
    • Hvis du som forælder har ledt efter tips til at forbedre dynamikken i din familie, tilbyder denne lille bog perspektiver og færdigheder gennem ikkevoldelig kommunikation (IVK).
      Marshall B. Rosenberg, Rosenlund forlag, 2006
    • bibliotek.dk - Livsberigende relationer...
  • Sikker chat
    • Det Kriminalpræventive Råd og Red Barnet samarbejder om kampagnen Sikker chat. Kampagnen henvender sig til børn, unge, forældre og fagfolk med viden, artikler, tests og undersøgelser om grænser, adfærd på nettet og elektronisk mobning.
    • sikkerchat.dk
  • Undersøgelse af skolernes brug af sanktioner mod elever 
    • Skole og Forældre har undersøgt skolernes brug af sanktioner over for eleverne. Undersøgelsen viser, at de fleste skoler først og fremmest bruger samtalen og henvendelse til forældrene, når eleverne ikke opfører sig, som de skal.
      Skole og Forældre, 2005
    • skole-foraeldre.dk - Sanktioner mod elever (pdf)