Skolens redskaber

Metodehåndbogen Er du med mod mobning - 42 veje til bedre trivsel præsenterer en lang række forskellige vinkler på og ideer til skolers antimobbearbejde.

Håndbogen henvender sig primært til lærere, pædagoger, skoleledere og skolebestyrelser i landets grundskoler. Som forælder kan det imidlertid være rart at vide, hvilke metoder der findes.

Input til hver af bogens mange metodebeskrivelser er leveret af lærere, skoleledere, pædagoger og andre, der har arbejdsprocessen med elevernes trivsel helt inde under huden.

Se de enkelte metoder i Metodehåndbogen

Skolernes Trivselsdag afholdes hvert år den første fredag i marts. I 2009 er det fredag den 6. marts.

Skolernes Trivselsdag kan bruges til at synliggøre skolens trivselsarbejde og markere, at der arbejdes aktivt for at forebygge og bekæmpe mobning blandt eleverne. En trivselsdag giver fælles oplevelser og markerer samhørighed på skolen.

Et resultet af underskrivelsen af Trivselserklæringen
Flere skoler har i årene, efter Trivselserklæringen blev underskrevet den 10. marts 2004, brugt netop dagen den 10. marts til at synliggøre deres trivselsarbejde. I 2007 blev den første fredag i marts udnævnt til skolernes årlige og nationale trivselsdag.

Hensigten med Skolernes Trivselsdag er at sende et klart signal om det kontinuerlige arbejde for trivsel og mod mobning. Lærere og elever kan bruge dagen til at markere det store arbejde, der foregår på skolerne, og hermed kan der skabes tradition for et samarbejde om trivsel mellem skolens børn og voksne. Positiv opmærksomhed på den enkelte skoles indsats for bedre trivsel kan endvidere i sig selv have en trivselsfremmende effekt.

Læs mere om Trivselserklæringen

Se hvordan andre skoler holdt Skolernes Trivselsdag i marts 2007

På kampagnens websider finder du viden om konstruktiv konflikthåndtering, skolemægling og elevmægling samt elevernes, ledelsens, lærernes og pædagogernes rolle i konflikthåndtering og mægling.

Du kan blive introduceret til centrale begreber inden for konflikthåndtering samt vejledning og råd til ledelse og det pædagogiske personale om udvikling af en konflikthåndterende kultur.

Her er et udvalg af emnerne med henvisninger til siderne:

• Konflikthåndtering
  • Konflikter er en naturlig del af livet, af de sociale relationer og rammer, mennesker indgår i. Nogle konflikter løses uproblematisk af sig selv, mens andre konflikter vokser og forekommer umulige at løse. Hvordan en konflikt udvikler sig, afhænger af måden, den mødes på – d.v.s. måden at reagere og kommunikere på.
  • Konflikthåndtering
  • Model for konstruktiv konflikthåndtering
    • Med denne model kan skolen få udviklet konstruktiv konflikthåndtering på skolen, forstået som en introduktion til og øvelse af de grundlæggende tilgange til og redskaber i konstruktiv konflikthåndtering og empatisk kommunikation.
    • Model konstruktiv konflikthåndtering
• Konfliktforståelse
  • Udgangspunktet for at udvikle systematisk konflikthåndtering er, at der er forskellige metoder til konfliktløsning – metoder, der afspejler forskellige tilgange til konflikter og konfliktsituationer. Det er afgørende, at en skole har flere metoder og dermed forskellige løsningsmodeller.
  • Konfliktforståelse
• Konflikttrappen
  • Håndtering og løsning af en konflikt er afhængig af, hvor konflikten er placeret på konflikttrappen, hvor mange der er involveret, og hvor længe konflikten har stået på. Ingen konflikter er ens, og alligevel synes konflikter at udvikle sig efter en nogenlunde ensartet skabelon, hvis der ikke gribes konstruktivt ind undervejs.
  • Konflikttrappen
• Konfliktmægling
  • Mægling er en måde at løse konflikter på. Ved mægling går en tredjepart, én eller flere personer, ind som mægler og hjælper parterne med at finde frem til en løsning. Mægleren er neutral og træffer ingen afgørelser eller udtrykker holdninger i processen, men skal hjælpe parterne i deres kommunikation og proces med at løse problemet på en tilfredsstillende måde. Mægleren tager ikke stilling til, hvem der har ret og uret og tildeler ingen straf.
  • Konfliktmægling
  • Principper i konfliktmægling
    • Mægling er en metode til konstruktiv konfliktløsning, der bygger på, at parterne i en konflikt mødes til et mæglingsforløb med en neutral tredjepart, der styrer forløbet.
    • Principper i konfliktmægling
• Skolemægling
  • Skolemægling – det vil sige indførelse af konfliktmægling som en metode til at håndtere og løse optrappede konflikter – kræver voksne, der kan mægle. Det kræver uddannelse af medarbejdere, der kan fungere som mæglere på egen skole eller på tværs af skoler og institutioner i kommunen.
  • Skolemægling
  • Fremgangsmåde og faser i mægling
    • Beskrivelse af og vejledning om de enkelte faser i et mæglingsmøde
    • Fremgangsmåde og faser i mægling
  • Mæglers rolle
    • Mæglers rolle er at sikre, at de konfliktende parter får talt ud om sagen for at nå frem til, hvad der fremadrettet er godt for parterne og sagen. Mægleren skal sikre, at processen foregår i en atmosfære af fortrolighed og frivillighed.
    • Mæglers rolle
  • Model skolemægling
    • Skolemægling kan ses som en yderligere udbygning af konstruktiv konflikthåndtering, men det kan også være en selvstændig model. Denne model anbefaler, at der både er voksen- og elevmæglere. Nogle skoler vælger dog udelukkende voksenmæglere, andre kun elevmæglere. Hvis man kun vælger elevmæglere, skal man være opmærksom på, at der skal være voksne, der har den fornødne viden til at guide eleverne. Det er stadig de voksne, der har det overordnede ansvar for skolens initiativer.
    • Model skolemægling
  • Tavshedspligt
    • Mægling i skolen adskiller sig fra mægling i andre sammenhænge ved, at eleverne ikke er myndighedspersoner og derfor ikke kan påtage sig et juridisk ansvar for tavshedspligt.
    • Tavshedspligt
• Elevmægling
  • Elevmægling kan bidrage til at skabe et mere tolerant, samarbejdende og ansvarligt miljø, hvor eleverne lærer selv at håndtere egne konflikter på en konstruktiv måde. Samtidig er elevmægling med til at udvikle elevernes sociale kompetencer og hele person.
  • Elevmægling
  • Sikkerhedsnet under elevmæglerne
    • Der skal være et sikkerhedsnet under elevmæglerne for at sikre tryghed for dem og et troværdigt projekt, der medfører empowerment: at elevmæglerne oplever, at de magter situationerne og går styrket ud af dem.
    • Sikkerhedsnet under elevmæglerne
  • Undervisning af elever i mægling
    • Når skolen har organiseret, hvordan elevmægling skal indføres, skal eleverne undervises i konflikthåndtering og mægling. Udgangspunktet er at gøre det simpelt og til en ”leg”. Eleverne vil gerne.
    • Undervisning af elever i mægling
• Kan mobning mægles?
  • Konfliktmægling kan bruges til mange typer af konflikter i skolen, men ikke til alle. Nogle konflikter kræver, at de voksne entydigt bestemmer og markerer værdier, retninger, handlinger mv. Sammen med et tilbud om konfliktmægling er det hensigtsmæssigt, at skolen også har andre metoder til løsning af konflikter. Metoderne kan også supplere hinanden. Eksempelvis kan en straf eller sanktion følges op af en mægling.
  • Kan mobning mægles?
• Ikkevoldelig kommunikation
  • En grundlæggende kommunikationsmodel for konstruktiv kommunikation og for basal konfliktløsning er ikkevoldelig kommunikation, som består af fire trin.
  • Ikkevoldelig kommunikation
  • Giraftavler
    • En giraftavle er en praktisk foranstaltning, hvor børn kort kan anmelde en konflikt. Giraftavler giver børnene mulighed for at handle i forbindelse med en konflikt, som ikke umiddelbart kan løses og hvor der ikke er en voksen til stede, som kan tage hånd om konflikten med det samme.
    • Giraftavler
  • Du-og-jeg sprog
    • Sproget og sprogbrugen, verbal som nonverbal, har stor betydning for konflikters udvikling. Negative ord, vendinger, tonefald, attituder, tavshed eller, hvad der nu er i fokus i en konflikt-optrappende kommunikation, kan virke anklagende, bebrejdende, sårende, hånende, ikke respektfuld osv. Omvendt kan sproget også virke konstruktivt og konfliktnedtrappende med respekt, anerkendelse og imødekommenhed. Forskellen kan illustreres med du-sprog og jeg-sprog.
    • Du-og-jeg sprog
  • Følelsesord og behovsord
    • Hjælp til at finde den indre logik mellem følelser og behov.
    • Følelsesord og behovsord