Pressemeddelelser

Pressemeddelelser fra kampagnens parter.

  • Muldbjergskolen i Hjørring sang sig til tops i ”Syng mod mobning”

    • 25. juni 2008 - Bertel Haarder fik kamp til stregen, da elever fra skoleklasser over hele landet tog udfordringen op og indsendte deres bud på en antimobbesang i konkurrencen ”Syng mod mobning”. 1.-præmien går til 3. a på Muldbjergskolen i Hjørring for deres ørehænger ”Stop mob’ – nu’ det nok”. Fire andre klasser fra henholdsvis Gentofte, Århus, Hørsholm og Jelling vinder også præmier i konkurrencen.
      Læs mere
  • De første trivselsambassadører i landet er valgt

    • 16. maj 2008 - Det blev Skelgårdsskolen i Kastrup der kom først med at udpege trivselsambassadører, det nye bud på hvordan forældre kan spille en aktiv rolle for trivslen på deres børns skole.
      Læs mere
  • Syng mod mobning!

    • 15. maj 2008 - Stopper rimer på mobber. Kan du skrive sange eller synge, så har du nu mulighed for at være med i en landsdækkende sangkonkurrence mod mobning. Danske Skoleeelever, Undervisningsministeriet og DR står bag.
      Læs mere
  • Juniorklub i Tølløse vinder BUPL's konkurrence om graffiti mod mobning

    • 17. april 2008 - Kreativiteten var stor og følelserne mange, da børn i fritidsinstitutioner over hele landet svingede pensler og spraydåser som led i BUPL's konkurrence om graffiti mod mobning. 1. præmien gik til TØF Tølløse Juniorklub, som valgte at male en hånd med et rødt stoplys ledsaget af knaldrøde bogstaver med budskabet "Stop Mobning". Fire andre institutioner fra henholdsvis Haderslev, Næstved, Hals og Frederiksberg er vindere af konkurrencen.
      Læs mere
  • Projekt Ridderorden gør elever til riddere

    • 16. april 2008 - Én for alle, alle for én! Red Barnet Ungdom slår elever på Lykkebo Skole i Valby til riddere, der bekæmper mobning under kampråbet: Én for alle, alle for én! Det sker i det nye "Projekt Ridderorden", der skal skabe trivsel, tolerance og tryghed blandt eleverne i 3. klasse.
      Læs mere
  • Gepetto News går ind i kampen mod mobning

    • 14. april 2008 - Redaktionen fra Gepetto News på DR1 går ind i kampagnen ’Sammen mod mobning’ med fem små film og en musikvideo. I filmene går Gepetto News-vært Jacob Riising og dukkerne til kamp mod mobning. De stopper mobbere i aktion, udvikler anti-mobbepiller og taler med store bogstaver. Og i musikvideoen ’Stop mobning nu’ synger Gepetto News sammen med sangerne Ida Corr, Bryan Rice, Lizzie og Al Agami.
      Læs mere
  • Mobning er størst på de store skoler

    • 8. april 2008 - Vil du være sikker på, at dit barn undgår mobning, bør du vælge en skole med færre end 100 elever. Seks gange så mange små skoler melder om ingen problemer med mobning som på skoler med mere end 250 elever. Det viser en ny stor undersøgelse blandt skolelederne i folkeskolen foretaget af Public Opinion i forbindelse med kampagnen "Sammen mod mobning - for trivsel, tolerance og tryghed".
      Læs mere
  • Fælles front mod mobning etableret på mobbecamp

    • 6. april 2008 - Mere end 200 repræsentanter for lærere, elever, forældre, skoleledere, kommuner og markante aktører fra hele landet gav lørdag eftermiddag hinanden håndslag på, at mobning nu er et fælles ansvar, som de sammen skal bekæmpe på de danske skoler.
      Læs mere
  • Camp mod mobning

    • 2. april 2008 - Kampagnen ”Sammen mod mobning – for trivsel, tolerance og tryghed” samler alle skolens parter til en dag, der for alvor skal sætte fart på kampen mod mobning.
      Læs mere
  • Undervisningsministeren samler folkeskolens parter i kampagnen "Sammen mod mobning"

    • 28. marts 2008 - Undervisningsminister Bertel Haarder samler alle folkeskolens parter - kommuner, lærere, ledere, pædagoger, forældre, elever og markante aktører - i kampagnen "Sammen mod mobning - for trivsel, tolerance og tryghed". H.K.H. Kronprinsesse Marys nye fond, Mary Fonden, er med.
      Læs mere
  • DCUM lancerer antimobbeportalen sammenmodmobning.dk

    • 28. marts 2008 - Grundskolens elever, forældre, pædagogisk personale, ledelse, skolebestyrelser og kommuner kan nu finde relevant materiale om forebyggelse og bekæmpelse af mobning på portalen sammenmodmobning.dk. Portalen formidler værktøjer, metoder, gode råd og direkte hjælp til skolernes vigtige indsats mod mobning.
      Læs mere