Når et plejebarn oplever mobning

Alle elever og studerende i Danmark har ret til et godt undervisningsmiljø – det gælder det psykiske, fysiske og æstetiske miljø. Plejebørn har nøjagtig de samme rettigheder som andre børn, eller elever, i skolen. Her er der ingen forskel.

Af Karin M. Villumsen, specialkonsulent ved Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, december 2008

At en skole forebygger og bekæmper mobning er derfor alle børns ret. Hvorvidt plejebørn oftere er involveret i mobning i skolen, har DCUM ikke kendskab til. Vi ved heller ikke, om mobning rammer plejebørn hårdere end andre, for er det muligt at gradbøje en både subjektiv, social og psykisk smerte og et overgreb, som mobning er? Der kan dog være en forskel i, at en del plejebørn ofte er i en mere udsat eller sårbar position end andre børn, afhængigt af barnets historie, plejefamilie og relation til forældrene.

Mobning er skadelig
Vi ved, at mobning skader det psykiske undervisningsmiljø og giver et dårligt fællesskab, hvor eleverne vogter på hinanden, ikke føler sig trygge og ikke kan koncentrere sig om det faglige i undervisningen. En mobbekultur kan hurtigt sprede sig i en klasse, så det bliver legalt at være efter hinanden, verbalt, fysisk eller indirekte gennem udelukkelse. Mobning giver ar på sjælen for den, der bliver mobbet, det er uværdigt for den, der mobber og for de øvrige tilskuere er mobning ubehageligt og et dilemma at være vidne til, for utrygheden gør nemt tilskuerne passive og tavse. Det er alt andet end rart – også for forældrene og plejeforældrene.

Hvem har ansvaret, når et barn bliver mobbet?
Ifølge undervisningsmiljøloven er det skolens ledelse, der har ansvaret for at sikre et godt undervisningsmiljø på den enkelte skole og for, at skolen minimum hvert tredje år udarbejder en undervisningsmiljøvurdering i samarbejde med eleverne. Derfor er det skolens ledelse, der har det afgørende ansvar for at forebygge og bekæmpe mobning på skolen.

I praksis er det dog ikke alene op til skolens ledelse at sikre, at mobning ikke opstår eller, at mobning stoppes, hvis det alligevel forekommer. Af Trivselserklæringen fremgår det, at alle skolens parter – kommune, ledelse, forældre, elever og personale – har et medansvar for at bekæmpe mobning i skolen.

Selvom det er skoleledelsen, der har det afgørende ansvar for at sikre, at undervisningsmiljøloven overholdes, er skolens ejer, dvs. kommunen for kommunale grundskoler eller bestyrelsen for private grundskoler, den øverste og dermed formelt ansvarlige. Der findes dog ikke nogen sanktioner, hvis loven ikke overholdes, eller hvis mobning alligevel opstår og ikke stoppes.

Mobning bekæmpes bedst, hvis der er vilje til at ville bekæmpe det, og i et samarbejde mellem de nødvendige parter, der er involveret og de parter, som er nødvendige at involvere for at finde holdbare løsninger. Derfor anbefaler DCUM, at alle skoler udarbejder en antimobbestrategi, så det er synligt for alle, også for elever og forældre, hvordan skolen vil forebygge og gribe ind over for mobning. Antimobbestrategiens værdier og handlinger skal omsættes i hverdagen, så det ikke kun bliver et fint stykke papir i skuffen.

Hvad kan plejeforældre gøre, hvis plejebarnet er involveret i mobning?
Som plejeforældre er I plejebarnets talerør – noget som barnet har særligt brug for i tilfælde af mobning. I princippet kan og skal plejeforældre gøre det, som almindelige forældre også kan og skal gøre, når deres barn er involveret i mobning. Det findes der ikke en færdig opskrift på, men der kan gives nogle anvisninger og gode råd.

I forhold til plejebarnet (uanset om barnet bliver mobbet eller selv mobber) er det vigtigt, at plejeforældrene:

• Lytter til barnet og tage det alvorligt, skaber dialog og god kontakt med barnet
• Støtter barnet i, at mobning er et overgreb, som skal stoppes
• Hjælper barnet med at genskabe tilliden (til sig selv og andre) og få sociale succesoplevelser, så barnet igen får det godt med gode og sunde relationer i skolen (og andre steder)

I forhold til skolen er det vigtigt, at plejeforældrene:

• Tager hurtig kontakt til klasselæreren eller andet personale på skolen
• Beder om en konstruktiv dialog og skolens samarbejde omkring en hurtig og effektiv indsats, der samtidig tager højde for, at barnet er plejebarn med plejeforældre, forældre, sagsbehandler osv.
• Stiller sig til rådighed for konstruktiv kontakt og samarbejde med skolen (personale og evt. andre forældre) om plejebarnets problemer og løsninger

I forhold til forældre/myndighedspersonen/sagsbehandleren bør plejeforældrene handle som de ville gøre, hvis der var tale om andre problemer/konflikter med eller tegn på mistrivsel hos barnet, eksempelvis:

• Orientere de forskellige parter om situationen
• Give udtryk for de ønsker og behov, plejeforældrene vurderer nødvendigt, fx ekstra tæt kontakt/mere samarbejde i en periode, supervision/coaching, en dialogpartner, der kan deltage i møder med skolen og sikre en smidig dialog om problemerne eller anden støtte/råd til at løse problemet
• Søge at skabe nogle aftaler, der tager højde for den særlige situation med henblik på at sikre barnets ret til at trives og samtidig sikre, at plejeforældrene inddrages i beslutninger og handlinger vedrørende problemløsningen

Hvad kan plejeforældre gøre, når det er svært at få hjælp?
Nogle gange løber forældre – og plejeforældre – panden mod en mur i skolen. Måske nægter skolen, at der er tale om mobning eller påstår, at det er barnets egen skyld, at der altid er problemer med netop det barn eller finder andre forklaringer, der holder problemet væk fra skolens ansvar. Det er en svær situation for barn og forældre, fordi mobning er en alvorlig og meget sårbar situation at være i. Igen kan plejeforældre gøre noget af det samme som andre forældre:

• Insistere på møder og dialog med skolens ledelse, evt. med forældrerepræsentanter for skolebestyrelsen
• Tage kontakt til de andre forældre og bede om et møde
• Bede om at se skolens undervisningsmiljøvurdering og evt. antimobbestrategi
• Søge rådgivning hos Skole og Samfunds forældrerådgivning eller Forældretelefonen hos Børns Vilkår
• Kontakte skolens ejer, dvs. kommunen eller for private grundskoler, skolens bestyrelse
• Overveje et skoleskifte

Hvis det handler om manglende hjælp fra sagsbehandleren eller anden kommunal opbakning til plejeforældrenes og plejebarnets særlige situation er det muligt at søge rådgivning hos:

• Plejeforældrenes organisation og netværk
• En kommunal anonym rådgivning

Når det er svært at få hjælp er det også en mulighed at kontakte de kommunale eller nationale politikere eller lægge pres på det politiske niveau gennem pressen. Men det kræver overskud og mod til at være i søgelyset. Og så kræver det tålmodighed, for der kommer sjældent en løsning fra den ene uge til den anden.

Forebygning er bedst
Det kan lade sig gøre at komme ovenpå igen efter, at mobning har fundet sted. Men det tager noget tid og kræver en stor indsats fra flere parter, ikke mindst barnet og de nærmeste omkring barnet. Mobning sætter sine kedelige spor, derfor er det så vigtigt at forebygge. Det bedste, I kan gøre som plejeforældre, er derfor at være med til at skabe et godt samarbejde med skolen og de andre forældre om et trygt, tolerant og rart undervisningsmiljø for alle børnene.

Nyttige links
www.dcum.dk
www.sammenmodmobning.dk