Hvad og hvem stopper mobning?

Hvis man vil mobning til livs, kræver det en målrettet forebyggende indsats, der starter allerede i børnehaven og skolens mindste klasser. Og et undervisningsmiljø, der inkluderer børn frem for at sanktionere dem ud af fællesskabet.

Af Lars Stilling Netteberg og Signe-Marie Paludan, programkoordinatorer i Red Barnet, december 2008

De nyeste mobbetal fra Dansk Center for Undervisningsmiljø taler deres eget triste sprog: 16 procent af alle skoleelever i Danmark oplever jævnligt at blive mobbet af andre elever eller sågar af lærere. I Politiken den 8. december kunne man således læse, at det på trods af farverige kampagner på skoler og i tv - ikke er lykkedes at stoppe mobning.

Nyheden er alarmerende, men den kommer desværre ikke bag på Red Barnet. Erfaringerne fra arbejdet med vores anti-mobbeprogram, Fri for Mobberi, viser nemlig, at mobning er et problem, som mange fagfolk i skoler og daginstitutioner faktisk er meget opmærksomme på. Men de mangler konkrete pædagogiske redskaber til at tackle problemet med. Redskaber, der kan indgå i det pædagogiske arbejde med børnene i en i forvejen presset hverdag.

Brandslukning

Det er glædeligt, at bl.a. Undervisningsministeriet kaster sig ind i kampagner, der skal stoppe mobning. Men for det første er det langt fra nok. Og for det andet er der en række grundlæggende vilkår i både skoler og daginstitutioner, der bør være i orden, hvis man vil mobning til livs.

Lad os se på udgangspunktet: Mobning er et gruppefænomen, der er betinget af både børns og voksnes trivsel. Mobning handler ikke om onde børn, men om onde mønstre. Vil man stoppe mobning, må man arbejde målrettet på at skabe gode mønstre og god trivsel for såvel børn som voksne. Det handler med andre ord ikke kun om at slukke branden, når den er opstået. Men om at forebygge, at branden kan opstå.

Dette forebyggende arbejde kræver både tid og ressourcer. Det kræver, at man starter så tidligt som overhovedet muligt - i familien, børnehaven og folkeskolens mindste klasser.

Ressourcer og signaler

De fleste forældre til børn i danske skoler og daginstitutioner vil nok gerne skrive under på, at lærere og pædagoger har rivende travlt. Med rigtig mange børn på stuerne og i klasselokalerne - og nye krav til skriftlig dokumentation og tests - er der i de senere år blevet mindre og mindre tid til at skabe de positive sociale rammer, der skal til for at sikre trivsel og en vellykket læring. Hvis det vedvarende forebyggende arbejde mod mobning skal blive en integreret del af arbejdet med børnene i skoler og daginstitutioner - så skal ressourcerne være i orden.

Og det skal de politiske signaler i øvrigt også. Omsorg og tolerance er nogle af nøgleordene i skabelsen af inkluderende børnefællesskaber uden mobning. Derfor er det beskæmmende at høre Undervisningsministeren tale om bortvisninger, eftersidninger og andre sanktioner over for børn i folkeskolens mindste klasser. At klare problemer ved at lukke børn ude af fællesskabet strider direkte imod al mobbefaglig fornuft.

Vores budskab er derfor klart: En helhjertet indsats mod mobning kræver mere end kampagner. Det kræver konkrete pædagogiske redskaber, ordentlige normeringer og ressourcer i skoler og daginstitutioner og sidst men ikke mindst nogle politiske og pædagogiske signaler, der lærer børnene at inkludere frem for at ekskludere hinanden.
Red Barnet har masser af gode erfaringer fra projekt Fri for Mobberi og ser frem til at dele dem med undervisningsminister Bertel Haarder og andre, der ønsker at bekæmpe mobning.