Hvis du mobber andre … så husk på, at de får det meget dårligt og endda kan finde på at skære i sig selv eller begå selvmord. Det sårer en på hjertet, for livet. Det er noget man aldrig glemmer!
- DERFOR SÅ STOP DET!
Elev, 6. Klasse (fra sammenmodmobning.dk)
Af Karin Villumsen, specialkonsulent ved Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, januar 2009
At blive holdt udenfor, kaldt øgenavne, altid være den, der vælges til sidst ved hold- og gruppesammensætning, at andre bliver tavse, når man nærmer sig, altid være alene, være bange for at tjekke smsen på mobilen, få tæsk, få buksevand, få jord eller græs proppet ind i kroppen, at blive tvunget til at gøre ting, man ikke vil... Mobning foregår på mange måder, og krænkelserne og ydmygelserne er mange og giver ar på sjælen.
Ud over at mobning er frygteligt for den, det går ud over, ved vi også, at mobning skader det psykiske undervisningsmiljø og giver et dårligt fællesskab, hvor eleverne vogter på hinanden, ikke føler sig trygge og ikke kan koncentrere sig om det faglige i undervisningen. En mobbekultur kan hurtigt sprede sig i en klasse, så det bliver legalt at være efter hinanden, verbalt, fysisk eller indirekte gennem udelukkelse. Alle bliver hvirvlet ind i mobbekulturen, nogle mere direkte end andre, men også for tilskuere og et tavst flertal er mobning ubehageligt og et dilemma at være vidne til, for utrygheden gør nemt denne gruppe til medløbere, passive og/eller tavse. Det er ikke en kultur, der fremmer social ansvarlighed, tolerance, konstruktiv konflikthåndtering og problemløsning eller større forståelse af forskelle og ligheder blandt eleverne.
Alligevel ved vi, at mobning i skolen foregår. Efter de sidste 10 års fokus på mobning, og særligt inden for de sidste tre års landsdækkende kampagner, er vi alle mere oplyste og opmærksomme på problemet og behovet for at skabe en effektiv indsats. Både elever, forældre, personale, ledelse, politikere og forskellige organisationer ønsker, at mobning i skolen skal bekæmpes. Vi har sågar et nationalt samarbejde til fremme af social trivsel og modvirkning af mobning i skolen[1]. Holdningen er klar. Hvordan ser det så ud i praksis?
Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, udgiver en årlig rapport om undervisningsmiljøets tilstand i grundskolen. Rapporten er bygget op omkring nøgletal fra spørgeskemaværktøjet Termometeret. I skoleåret 2007-2008 har op til 43.579 elever fra 4.-10. klasse[2] svaret følgende på spørgsmål vedrørende mobning:
Spørgsmål | Udvalgte svarmuligheder | Procent i alt |
Er du inden for de sidste 2 mdr. blevet mobbet af nogen fra din egen klasse? | Ja, mange gange Ja, flere gange Ja, en enkelt gang | 17 % |
Er du inden for de sidste 2 mdr. blevet mobbet af nogen fra en anden klasse? | Ja, mange gange Ja, flere gange Ja, en enkelt gang | 14 % |
Har du inden for de sidste 2 mdr. oplevet at føle dig mobbet af en lærer på skolen? | Ja, mange gange Ja, flere gange Ja, en enkelt gang | 16 % |
Som tabellen viser, er ca. hver 6. elev udsat for mobning fra klassekammerater, mens ca. hver 7. elev oplever mobning fra andre elever på skolen. Det er rigtig mange elever, der er udsat for mobning, ikke mindst når man tager de omfattende personlige konsekvenser for mobbeofrene med i betragtning. At
mobningen har fundet sted inden for de sidste 2 måneder indikerer, at mobning er en fast bestanddel af elevernes dagligdag.
Desuden oplever 16 % af eleverne, at de bliver mobbet af lærere, hvilket er et foruroligende højt antal elever, der grundlæggende må føle sig utrygge i skolen. Mobning er ødelæggende, uanset hvem der
udøver den, men det er særligt alvorligt, når en lærer deltager i mobningen. Læreren er den, der skal være garant for tryghed og tillid hos eleverne. De skoler, der på deres egne resultater fra Termometeret eller andre undersøgelser har indikatorer på, at elever oplever mobning fra lærernes side, bør undersøge problemet nærmere for at afdække, hvad der foregår, og hvordan det kan ændres.
Hvorfor er tallene så høje, når vi nu ved så meget om mobning? Eller gør vi? Virkeligheden er ofte mere nuanceret og svær at få på plads end holdningerne. Mobning er et komplekst sammensat socialt monster, der opleves forskelligt og antager mange former. Nogle gange er det tydeligt, at der foregår mobning, og de sociale handlinger lever op til vores definition af eller forståelse af, hvad mobning er. Andre gange foregår mobning skjult, indirekte og diffust, idet der måske ikke er tale om et rent mobbeoffer, men om en form for gensidig mobning eller kamp – er det så drilleri, konflikt eller …? Og er det ikke bedre, at eleverne så selv håndterer deres problemer, eventuelt med lidt hjælp fra lærerne og forældrene? Andre gange igen er der måske tale om, at en elev bliver holdt og holder sig selv i periferien af det sociale miljø, eventuelt over flere år. Jamen er det så ikke selvvalgt isolation? Eller er eleven lidt for anderledes og derfor selv skyld i, at de andre elever ikke at kan rumme ham eller hende? Måske ved eleverne heller ikke selv, at der er tale om mobning – det kan jo være blevet en permanent tilstand og selvforståelse.
Indrømmet! Det er svært at gennemskue, og i en travl hverdag kan det også være svært at tage handling. Ikke desto mindre kræver alle ovenstående situationer at blive taget alvorligt, at blive undersøgt og handlet på: der skal ske forandringer, for der er noget usundt i spil, og nogle tager skade af det.
Eleverne har krav på en tryg skolegang, og mobning forhindrer dette på en brutal måde. Den værste form for mobning er den, der forekommer oftest og er vedvarende, men på DCUM anerkender vi også de elever, der angiver at være blevet mobbet én gang inden for de sidste to måneder. Det er svært at gradbøje en subjektiv, social og psykisk smerte og et overgreb, som mobning er. Vi andre kan ikke vide, hvor slemt og krænkende en enkeltstående oplevelse har været, og hvilke konsekvenser den har for de sociale relationer. Endelig kan der inden for en længere tidsperiode end de to måneder være flere tilfælde af mobning, hvilket jo ikke kan afdækkes, når man – som i de fleste spørgeskemaer – spørger til en begrænset periode.
Det er hørt før, og det gælder stadig: Der skal systematiske og gennemgribende indsatser til, for der findes ikke en enkel løsning eller et snuptag til at bekæmpe mobning i skolen. Det er altså ikke nok at have en hensigtserklæring eller værdi om, at mobning ikke tolereres. Der skal vilje, organisering og handling til. Og ledelsen skal gå forrest. Ledelsen skal bane vejen for viden, vilje og handlemuligheder for personalet til at gøre noget aktivt ved problemet. Ledelsen skal skabe en smidig organisering af trivsels- og antimobbearbejdet på skolen, sådan at en mistanke om mobning kan undersøges og eventuel mobning kan bekæmpes øjeblikkeligt.
På DCUM anbefaler vi, at alle skoler udarbejder en antimobbestrategi, der er kendt af alle og er en integreret del af skolens hverdag. Det er vigtigt at koble udmøntningen af antimobbestrategien op på det generelle trivselsarbejde og en forebyggende indsats over for mobning. Mindst lige så vigtigt er det, at man på skolen ikke er blind for at se eventuel mobning i øjnene, heller ikke selv om det går ud over en lidt besværlig elev.
Lærere og elever oplever nogle gange konflikter og problemer i de sociale relationer forskelligt. Det er vigtigt, at læreren viser sin holdning til et problem og samtidig udviser en sådan grad af tolerance, at læreren får undersøgt problemet ved at lytte til eleverne og får deres versioner frem i lyset. Samtidig skal eleverne ikke være i tvivl om, at læreren/skolen vil gøre noget aktivt for at løse problemet. Det er vigtigt, at læreren fremstår som en troværdig og tillidsfuld person, især over for den elev, der er udsat for mobning. Men det er også vigtigt, at den eller de, der mobber ikke kun modtager straf, men bliver guidet til en anden adfærd. Alt dette er ikke gjort på en dag. Der skal laves målrettede tiltag, der støtter op omkring en helende proces, og det kræver ofte et samarbejde på tværs af skolens faggrupper og samarbejde med forældrene.
En god organisering af personalet, af elever og af forældre er et nødvendigt afsæt for at skabe den handling, det kræver kontinuerligt at sikre elevernes trivsel og at bekæmpe mobning. Det kan fx være:
Find inspiration til flere tiltag og metoder i Metodehåndbogen Er du med mod mobning? 42 veje til bedre trivsel og på antimobbeportalen www.sammenmodmobning.dk
Alle elever i skolen har ret til et godt undervisningsmiljø – det gælder det psykiske, fysiske og æstetiske miljø. Det står i undervisningsmiljøloven. At en skole forebygger og bekæmper mobning er derfor alle børns ret. Ifølge undervisningsmiljøloven er det skolens ledelse, der har ansvaret for at sikre et godt undervisningsmiljø på den enkelte skole og for, at skolen minimum hvert tredje år udarbejder en undervisningsmiljøvurdering i samarbejde med eleverne. Derfor er det også skolens ledelse, der har det afgørende ansvar for at forebygge og bekæmpe mobning på skolen. Det er der, som nævnt, mange veje til. DCUM arbejder for at understøtte skolernes arbejde med at fremme et godt undervisningsmiljø, herunder at forebygge og bekæmpe mobning. Det skal være trygt og rart at gå i skole – for alle elever.
www.sammenmodmobning.dk er en national antimobbeportal, der er lavet, fordi mobning skal tages alvorligt af alle i skolen. Mobning er ikke en naturlig del af et socialt fællesskab eller sociale relationer. Alle har et medansvar for, at mobning ikke sker, at alle trives og trygt kan gå i skole. Derfor har alle også et medansvar for at forebygge og stoppe mobning. På portalen kan både elever, forældre, lærere/pædagoger, skoleledere, skolebestyrelser og kommuner finde gode råd, viden, inspiration til undervisning, skabelon til antimobbestrategi, metoder, indsatser, foredrag/kurser henvisninger til trivsels- og antimobbe-projekter, organisationer og netværk, der arbejder mod mobning, forskning i mobning og meget andet anvendeligt materiale til aktivt at handle for trivsel og mod mobning i skolen. På portalen finder du også en beskrivelse af Trivselsambassadører, ligesom du finder Metodehåndbogen og Trivselserklæringen.
www.dcum.dk her finder du alt om undervisningsmiljø og om DCUM.
[1] Trivselserklæringen er en hensigtserklæring om, at skolens forskellige parter forpligter sig til at tage et ansvar for at skabe mere trivsel og modvirke mobning i grundskolen. 26 parter har underskrevet Trivselserklæringen. Se www.sammenmodmobning.dk/trivselserklaeringen
[2] I skoleåret 2007-2008 har antallet af elevbesvarelser i Termometerets version 1.0 været mellem 12.470 og 43.579 besvarelser for 4.-10. klassetrin. Det svingende antal besvarelser skyldes, at nogle spørgsmål har flere og nogle har færre elevbesvarelser inden for de enkelte emner i Termometeret. Se rapporten Elevernes syn på undervisningsmiljøet i grundskolen 2008