Undervisningsminister Bertel Haarder tog initiativ til kampagnen Sammen mod mobning - for trivsel, tolerance og tryghed i februar 2007, hvor han inviterede alle parter omkring skolen til at deltage.
Kampagnens formål er at skabe bedre trivsel for alle elever i skolen og få flere skoler til at formulere en effektiv antimobbestrategi og arbejde systematisk med den.
Efter afslutningen af kampagnen "Sammen mod mobning - for trivsel, tolerance og tryghed" har Undervisningsministeriet offentliggjort en evaluering af kampagnen og dens resultater.
Undervisningsministeriet skriver om evalueringen:
En evaluering viser nu, at kampagnen med succes har opfyldt sit formål. Blandt målgruppen mener hovedparten, at kampagnen generelt har haft positiv indflydelse på indsatsen mod mobning.
Undervisningsminister Bertel Haarder er tilfreds med resultaterne.
Vi har opnået det, vi ville: At sætte mobning på dagsordenen. Det er vigtigt, vi tager et fælles ansvar for at forebygge og stoppe drillerier i skolerne."
| Hent evalueringen af kampagnen
(261 KB)
|
| Hent bilag til evaluering af kampagnen
(6947 KB)
|