Motivér forældrene

Vi har et forældredrevet trivselsudvalg på Lundebakkeskolen, som dels har lavet retningslinier for, hvad og hvordan forældre til skolens børn kan fremme trivsel og minimere risikoen for mobning, dels lavet videnbank med forslag til konkrete aktiviteter i børnenes fritid og i nogle cases også forældrenes fritid.

Vi har lavet en pjece til alle forældre på skolen, som suppleres af en videnbank på skolens hjemmeside, hvor man kan finde konkrete forslag til trivselsfremmende aktiviteter uden for skoletiden. Endelig vil vi via skolens forældreintra fortælle om cases fra hverdagen, så alle bliver inspireret.

Elevinddragelse
Det gælder dels elevinddragelse, hvor det så vidt muligt omfatter alle klassens elever eller som minimum alle piger eller alle drenge. Det gælder også forældreinddragelse, for vi tror på, at de aktiviteter, forældrene i klassen har sammen, er med til at minimere mobning, for børn mobber uhyre sjældent sine forældres venners børn.

Arbejdet foregår dels via skolens hjemmeside, dels via forældreintra, dels via forældremøder i klasserne. Endelig gør vi noget ud af at inspirere forældrerådene i de enkelte klasser

Fremover
Det er kun godt tre måneder siden, at de første konkrete tiltag blev søsat, men  vi mærker, at trivsel fylder mere på de enkelte forældremøder og i klasserådene.

Videnbanken på hjemmesiden skal ajourføres løbende. Vi skal bruge forældreintra løbende til at fortælle vellykkede cases og inspirere. Desuden arbejder vi med at lave skabeloner, som klasserådene f.eks. kan bruge, hvis de vil udarbejde leveregler. F.eks. om hvordan man modtager nye børn/forældre i klassen, niveau for fødselsdagsgaver, hvilket klassetrin skal man snakke om mobiltelefoner, alkohol, sikker sex osv.

Else Damsgaard, forælder
Lundebakkeskolen
www.lundebakkeskolen.dk