Fotofortælling: Trivselsdag på Mou Skole

Få inspiration til, hvordan jeres skole kan markere den årlige Trivselsdag.
Tag med på Mou Skole og oplev i lyd og billeder, hvordan de gjorde den 6. marts 2009.

Se fotofortællingen

Se hvordan andre har markeret dagen

Inspiration til Trivselsdag

Læs kapitlet om Trivselsdag i metodehåndbogen "Er du med mod mobning?" og få inspiration til at organisere dagen:
Metode 42: Trivselsdag

Skolernes Trivselsdag 2010: Afdeling Åvang på Rønneskolen

Afdeling Åvang på Rønneskolen (Rønne) markerede trivselsdagen med at danse sig til venskaber.
Fredagens sidste tre lektioner stod i dansens tegn. For vanen tro ville skolen jage mobberi og ondsindet drilleri bort med sammenhold og venskab.

Alle skolens 550 elever og voksne slog sig løse på dansegulvet i tre gymnastiksale og sportshaller under ledelse af danseinstruktør Heidi Stanley med hjælpere. Holdene var sammensat efter skolens venskabsklasser.
Dansearrangementet bygger på ideen om, at man ikke har lyst til at drille en, man har danset og haft det sjovt med.

Åvang vægter fællesskab og trivsel meget og afholder to trivselsdage om året. Den første trivselsdag afholdes lige efter sommerferien og omhandler klasseregler og klassens ’færdselslov’.
Dette følges op med et ’regeleftersyn’ på trivselsdagen i marts, hvor de to første lektioner bruges på at efterse og trimme klassens regler, og de sidste tre lektioner bruges så på et fælles arrangement, hvor eleverne aktiveres i nye sammenhænge i skolens sociale liv.

Besøg Rønneskolens afdeling Åvang