Skytsengle

– Beskrevet efter input fra Lone Mølle, lærer og cand. phil, Østervangskolen i Hadsten og Sonja Abrahamsen, afdelingsleder på Ranum Skole ved Løgstør

Antagelserne bag

Antagelsen bag metoden er, at mobning mindskes, når eleverne lærer hinanden at kende på tværs af årgange. Man driller ikke sine venner. Kravet og tilliden til de ældre elever, om at de udviser ansvarlighed, agerer rollemodeller, formidler viden og udviser omsorg, ansporer dem til at gå til opgaven med iver og engagement. De yngre ser op til og lærer af de ældre.

Formål

Gennem skytsengleordningen lærer eleverne at hjælpe og tage hensyn til andre, og de får medansvar for trivslen på skolen. Det betyder, at metoden udvikler elevernes sociale kompetencer. Skytsengleordningen udvikler også elevernes faglige kompetencer. Det handler for skytsenglene om at formidle deres viden til englebasserne på en forståelig måde, hvilket stiller krav til pædagogiske evner og kommunikative kompetencer. De ældre elever får endvidere mulighed for at opleve glæden ved en yngre elev, som næsten uanset hvad synes, at den store er fantastisk. Englebasserne finder ud af, at de store ikke er farlige, de ser op til dem og lærer både af den måde skytsenglene agerer på og af deres faglige viden.

Metoden medfører en større samhørighed generelt på skolen, og den sætter fokus på fællesskabets betydning for den gode skoledag.

METODEBESKRIVELSE

Hvad er ”set-up’et” eller konteksten?

Udgangspunktet for skytsengleordningen er en skolekultur, hvor alle indarbejder et fælles ansvar for hinanden. Det er ikke en metode, som bruges i forbindelse med særlige problemer eller konflikter, men i høj grad en måde at være sammen på både til hverdag og i forbindelse med særlige arrangementer på skolen.

Hvordan gør man? Beskrivelse af arbejdsgangen trin for trin

Ordningen går ud på, at eleverne på de ældre årgange er skytsengle for elever på 0.-4. årgang efter følgende model: 5. årgang er for skytsengle for 0. årgang, 6. årgang er for 1. årgang, 7. årgang er for 2. årgang osv. Hver skytsengel knyttes til en yngre englebasse, og da man vokser en årgang hvert år, følger man sin englebasse helt til 5. klasse. På det tidspunkt er englebasserne selv store nok til at tage ansvar for nye elever.

Hvis de elever, som skal starte i børnehaveklassen efter sommerferien, begynder i en førskolegruppe allerede omkring april/maj, kan eleverne på 4. årgang starte som skytsengle for dem. 4. årgangs egne skytsengle er 9. årgang, og de er som bekendt ude af billedet på dette sene tidspunkt af skoleåret.

Første gang skytsengleordningen skal startes op, er det en god ide at afholde en trivselsdag eller en anden form for særligt arrangement (læs fx metodebeskrivelsen: Trivselsdag). På dagen kan der eksempelvis være en koncert med et kendt børneband, eller skolens elever og lærere kan byde ind med underholdende events. Tildeling af skytsengle til englebasserne i de enkelte klasser er bestemt på forhånd af klasselærerne. De ældste elever er orienteret om, hvilket barn de hver især skal tage sig af, og i samarbejde med klasselærerne har de til dagen planlagt undervisning eller lege m.m. Dagen kan med fordel afsluttes med hygge og fællesspisning i de store elevers klasser.

Herefter kører skytsenglemetoden fast som projekt, hver gang skolen afholder et fælles arrangement, eller når lærerne i årgangsteamene beslutter sig for særlige trivselsdage. Skytsenglene kan medtænkes i alle skolens arrangementer, så eleverne får flere muligheder for at fastholde og udvikle kontakten til hinanden. Hvis eleverne føler, at deres indsats bliver værdsat, så bliver de motiverede til at tage deres opgave alvorligt.

Der kan planlægges to faste trivselsmoduler om året, hvor de to venskabsklasser på skift kan stå for planlægningen.

Konkrete øvelser, opgaver eller andre elementer i metoden

Der findes utallige forslag til, hvordan samværet mellem skytsengle og englebasser kan blive givtigt for de implicerede parter.  Aktiviteterne kan eksempelvis være:

• Gamle lege, sanglege, idrætslege mv. hvor fx 5. årgang instruerer og underviser 0. årgang som udgangspunkt for fælles leg
• Brevskrivning – ældre elever hjælper elever i indskolingen med at skrive og tegne
• Maledigte – eleverne illustrerer sammen egne digte
• Boldspil – fælles frikvartersaktiviteter
• Matematik på tværs, hvor man i fællesskab arbejder med matematikopgaver. Ældre elever udfordres på deres pædagogiske evner til at forklare matematiske begreber
• Udarbejdelse af fælles trivsels-motto for klasserne – fx ”Smukke omgivelser giver smukke elever”, ”Glade børn lærer bedst”. Mottoerne kan males på bannere og bruges ved indmarch til trivselsskolefest
• Bage pandekager, æbleskiver, boller eller andet i skolekøkkenet

» Jeg henvendte mig sidste sommer nogle uger før sommerferien til SFO’ens leder med en forespørgsel omkring skytsenglestart. Jeg spurgte, om vi måtte komme på besøg, lege sammen i en time, spise madpakken sammen og vise de nye små rundt på skolen inden ferien, så eleverne allerede inden skolestart i børnehaveklassen følte sig trygge ved omgivelserne. Svaret var positivt, og det var en fornøjelse at se store, “skæve” drenge indgå i et ansvarsfuldt fællesskab, tage hånd om og vise omsorg for en lille purk på 6-7 år. Skytsenglene fik lov at vise sider af sig selv, som vi ellers ikke får at se, og det kan give et ganske andet billede af en dreng eller pige. Samtidig finder de kommende 0. klasseselever tryghed i skolestarten, fordi de allerede kender de ældre elever, som ved noget om skolens liv og traditioner«.

Lone, lærer

Læs også metodebeskrivelsen

Familiegrupper