Definitioner

Mobning: 

• er en eller gentagne krænkende handlinger, der overskrider den enkeltes grænser 
• indebærer en ubalance i magtforholdet mellem den/dem, der mobber og den, der bliver mobbet
• er et socialt fænomen, der involverer to eller flere personer

Mobning er en eller gentagne…
Når en person oplever sig mobbet og dermed føler sig krænket og stemplet i andres øjne og i deres adfærd, så er der tale om mobning - også hvis der er tale om en enkelt eller sjældne episode(r). Mobning er altså ikke nødvendigvis en gentagelse af negative handlinger over tid. Men mobning har langvarige konsekvenser for den, der bliver mobbet.

… krænkende handlinger…
At krænke er at ydmyge, såre og at behandle nogen på en måde, som angriber den andens værdighed eller følelser. De krænkende handlinger kan være direkte eller indirekte, fx gennem brug af elektroniske medier, som det kan være svært at finde fred for. Krænkende handlinger er for eksempel:

• at latterliggøre, ydmyge, håne og nedgøre en person
• at udstille en person negativt eller sprede rygter
• at ignorere eller udelukke en person fra fællesskaber og aktiviteter
• at forfølge en person 
• at bruge vold, fysisk eller psykisk

… der overskrider den enkeltes grænser …
Mennesker har forskellige grænser for, hvornår de føler sig krænket samt gjort til genstand i et socialt spil, som de ikke selv har nogen indflydelse på. Det er vigtigt at anerkende denne forskellighed uden hverken at overdramatisere eller bagatellisere.

... indebærer en ubalance i magtforholdet mellem den/dem, der mobber og den, der bliver mobbet...
Mobning kan udføres af én person eller af en gruppe, hvor den/dem, der mobber, misbruger en social rolle og position til at nedgøre eller forfølge en anden person. Ubalance i magtforholdet betyder, at den, der bliver mobbet, har svært ved at forsvare sig, når han eller hun udsættes for krænkende handlinger og derved mister (yderligere) status og kontrol over situationen.

... er et socialt fænomen, der involverer to eller flere personer.
Mobning sker i en social sammenhæng i bestemte ulige relationer, fx i en gruppe eller en klasse i skolen. Mobning forbindes ofte med bestemte steder, hvor disse sociale relationer er uundgåelige, for eksempel skolen. Relationerne kan dog både fysisk og virtuelt flyttes uden for skolen og udvides til også at virke i fritiden og i hjemmet, blandt andet gennem brug af elektroniske medier. Den mobbede bliver dermed som en fredløs, der ikke har helle nogen steder.

Mobning får konsekvenser for andre end de direkte involverede, eftersom mobning:

• er ubehagelig at overvære
• piller ved opfattelsen af, hvad der er socialt og menneskeligt acceptabelt og risikerer at forrykke grænserne for adfærd (sprog, normer, selvforståelse osv.)
• kan anvendes strategisk i en kamp om hierarki og positioner i en gruppe
• kan sprede sig som et socialt ekskluderende mønster, der kan ramme enhver
• skaber generel utryghed og en vogterkultur
• påvirker både selvopfattelsen og den sociale identitet hos alle i og omkring et fællesskab

Der findes forskellige definitioner af mobning. De fokuserer på forskellige elementer, såsom systematik og tidsperspektiv og har enten en overvejende psykologisk eller sociologisk tilgang. Her præsenteres nogle af de mest gængse definitioner af mobning.

• "Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig"
  Helle Rabøl Hansen: Grundbog mod mobning, 2005:16
• "En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere andre personer"
  Dan Olweus: Mobning i skolen, 2000:15 (orig. 1992)
• "Mobning er, når en person gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer. Der er en vis ubalance i styrkeforholdet. Den, der bliver udsat for de negative handlinger, har problemer med at forsvare sig og er ofte næsten hjælpeløs over for den eller dem, der plager hende"
  Helle Høiby: Ikke mere mobning, 2002:11
• "Samvær hvor en eller flere personers handlinger (sproglige og ikke-sproglige) eller mangel på handlinger over en vis tid er negativt rettet imod et individs personlighed og selvværd, med henblik på at udstøde denne fra gruppen"
  Luise Bæk Iversen og Tanja Kirkegaard: Jamen, hvorfor mobber de? Børns Vilkår, 2006:8
• "Mobning sker, når en person systematisk forfølges af en gruppe på et sted, hvor man er tvunget til at være"
  Red Barnet
  redbarnet.dk - Mobning

Det kan være svært at gennemskue, hvad der ligger af antagelser og konsekvenser i de forskellige definitioner af mobning. Hvis man vælger en bestemt definition i arbejdet med at forebygge og bekæmpe mobning, skal man forholde sig til, hvilke konsekvenser det har og samtidig gøre sig klart, at ingen definitioner kan rumme hele virkeligheden.

Skal der være tale om gentagne og systematiske negative handlinger over tid?
De gængse definitioner af mobning har det tilfælles, at der skal være tale om gentagne eller systematiske udstødelseshandlinger, og nogle nævner også, at det skal foregå over en vis tid, før noget kan defineres som mobning. 

Dette medfører en risiko for, at man kommer til at underkende enkeltstående episoder, der for den enkelte kan opleves som dybt krænkende og grænseoverskridende. Det kan være problematisk, at systematik eller gentagelse nødvendigvis skal være afgørende for, om noget kan kaldes mobning eller ej. Tidsperspektivet har dog betydning for den, der bliver mobbet, fordi mobning kan have langvarige konsekvenser for den, det går ud over.

Det er vigtigt at skelne mellem drilleri, konflikter og mobning, men ingen definitioner må stå i vejen for at gribe ind over for et barns mistrivsel, hvad enten det skyldes mobning eller andet.

Er mobning et socialt eller et psykologisk fænomen?
Nogle af definitionerne (Rabøl Hansen, Iversen og Kirkegaard, Red Barnet) lægger vægten på det sociologiske og gruppeorienterede i mobning. Andre (Olweus og Høiby) fastslår mobning som et psykologisk og individorienteret fænomen.

Det er DCUM’s opfatttelse, at de handlinger, som tilsammen udgør mobning, primært skal forstås som sociale fænomener. Mobbehandlingerne understøttes netop af og fremhæver sociale relationer, positioner og ekskludering. Mobning er dog også psykologisk og implicerer individet. Især for den der bliver mobbet, da vedkommende oplever både psykologiske og sociale dilemmaer og konsekvenser, fx ensomhed, lavt selvværd, stress, usikkerhed osv.

Ved udelukkende at fokusere på det sociale, kan det psykologiske underspilles, og omvendt har den psykologiske og individorienterede tilgang ofte en tendens til at udpege enkelte elever som mobbere eller ofre, med risiko for at placere årsagen til mobning hos den enkelte person. Dermed overses betydningen af de sociale relationer og den samværskultur, der er med til at muliggøre mobning i en gruppe.

En sociologisk og/eller psykologisk tilgang til mobning har betydning for, hvordan man vælger at håndtere mobning, forebyggende og indgribende.

Kan mobning kun foregå et sted, hvor man er tvunget til at opholde sig?
Digital mobning via mobiltelefoner eller internet er med til at flytte grænserne for, hvor mobning kan foregå. Dermed kan der sættes spørgsmålstegn ved, om mobning kun kan foregå et sted, hvor personen er tvunget til at opholde sig. Digital mobning kan gøre det svært at gennemskue, hvem der mobber og hvornår. Den digitale mobning er særlig slem, fordi den kan blive en skygge ind i fritids- og privatsfæren. Den, der bliver mobbet, gøres helt fredløs.