
Sammenmodmobning.dk tilbyder skolens aktører viden, redskaber og metoder til at skabe trivsel samt forebygge og bekæmpe mobning i skolen.
Portalen henvender sig primært til elever, forældre, lærere, pædagoger, skolebestyrelse, ledelse og kommuner samt sekundært til alle andre med interesse for trivsel og antimobning i skolen.
Portalen drives af Dansk Center for Undervisningsmiljø, som også er sekretariat for Det Nationale Samarbejde under Trivselserklæringen.
Om portalen

Et praksisnært materiale med undervisningsvejledninger, der beskriver, hvordan lærere og pædagoger i skolen kan arbejde med at lære børn og unge at håndtere deres konflikter konstruktivt.
Materialet indeholder også et uddannelsesforløb til uddannelse af elevmæglere, et introduktionshæfte som beskriver den konfliktteori og konfliktpædagogik, som materialet tager afsæt i og plakater og yderligere materialer til brug i undervisningen.
Dansk Skoleidræt og DR har lavet et inspirationsmateriale til arbejdet med fællesskab og trivsel i klassen. Spil Høvdingebold i Skolen på Skolernes Trivselsdag, og brug materialet til at og gøre trivselsdagen til en festdag. Hent materialet og læs mere om Høvdingebold i Skolen hér: www.skolehøvdingebold.dk SkoleTjenesten hos Børns Vilkår vil klæde børn og unge på til at være online. På hjemmesiden www.bornsvilkar.dk/skoletjenesten kan lærere frit hente inspiration og undervisningsforløb fra SkoleTjenesten omhandlende børn og unges digitale liv. Se:
3 nye dilemmafilm om digital mobning og chikane + undervisningsforløb
Det digitale spejl – til udskolingen om digital adfærd
Til Skolernes Trivselsdag: Gratis oplæg uge 9 om Børn og unges digitale liv
Med kampagnen Det er bedst, når alle er her sætter Ministeriet for Børn og Undervisning fra den 22. november 2011 fokus på at skabe mindre fravær i skolen og på ungdomsuddannelserne. Involvér dig i indsatsen og lad dig inspirere af materialer og redskaber, som du finder på kampagnens hjemmeside www.godtdukom.dk
Mary Fondens og Red Barnets antimobbeprogram Fri for Mobberi har nu fået et online børneunivers, hvor alle børn kan lege med. På www.friformobberi.dk kan man styre Bamseven, der er antimobbeprogrammets maskot og bl.a. klæde den på og lave puslespil og høre musik. Man kan også prøve kræfter med en række dilemmaer fra børnehaven og skolen om, hvor man skal svare på, hvad man vil gøre i situationer, hvor andre bliver holdt uden for eller er kede af det. Derfor egner børneuniverset, der er målrettet 3-8-årige, sig godt til i første gang at blive udforsket med en voksen ved siden af.
www.friformobberi.dk indeholder også informationer til forældre og fagfolk om antimobbeprogrammet. Fagfolk kan læse om baggrunden for Fri for Mobberi og forældre kan læse om deres egen vigtige rolle i forhold at skabe trivsel i deres barns børnehave og skole.
Skoler skal udarbejde værdiregelsæt og herunder antimobbestrategi. Værdiregelsættet er jeres helt særlige profil, særkende og fundament.
DCUM har udarbejdet en introduktion til arbejdet med værdiregelsæt og en skabelon som guider udarbejdelsen af det konkrete værdiregelsæt.
Værdiregelsæt - introduktion til skoler
Viden, Inspiration og Proceshjælp til grundskolen
Mangler I viden, inspiration eller proceshjælp i forbindelse med det sociale/psykiske undervisningsmiljø i skolen? Så kontakt en af ressourcepersonerne i DCUMs VIP-gruppe. De tilbyder at holde oplæg/foredrag, afholde kursus, yde proceshjælp eller rykke ud til et akut behov for mobbestop, konflikthåndtering eller mægling.
Få fælles inspiration gennem foredrag, events, kurser, rådgivning og netværk.
Her finder du en liste over steder, hvor det er muligt at henvende sig om rådgivning eller for at få et tilbud på oplæg, foredrag, events, teater, temadage og kurser om trivsel i skolen.
Du finder også et udsnit af netværk, der beskæftiger sig med emner, som relaterer sig til trivsel og antimobning i skolen.
Her finder du film, spil, bøger, øvelser og inspiration.
Find eller sammensæt selv undervisningsforløb, der fremmer fællesskab, trivsel, tolerance, en god omgangstone samt modvirker mobning.
Nogle af materialerne egner sig direkte til undervisningsbrug, mens andre har karakter af baggrundsviden og værktøjer til voksne, der arbejder med emnerne mobning, konflikthåndtering og trivsel.
Konflikter er en naturlig del af livet, når mennesker er sammen. Men konflikter, der ikke løses på en konstruktiv måde, forstyrrer evnen til at koncentrere sig og lysten til at gå i skole.
Ved at få de elever der er kommet i konflikt til at tale sammen, og bruge konflikten konstruktivt, kan man finde løsninger, alle har det godt med.
På Brug konfliktens website er der inspiration, viden og erfaringer, som kan hjælpe jer med at håndtere de konflikter, der opstår i skolens hverdag.