![]() |
Her finder du film, spil, bøger, øvelser og inspiration. Nogle af materialerne egner sig direkte til undervisningsbrug, mens andre har karakter af baggrundsviden og værktøjer til voksne, der arbejder med emnerne mobning, konflikthåndtering og trivsel. Se det enkelte link for en nærmere beskrivelse.
Denne samling af undervisningsmaterialer er ikke udtømmende. Den viser et udsnit af de materialer, der findes. Se endvidere bibliotek.dk, parterne i kampagnen og Trivselserklæringen.
Du kan også selv anbefale materiale og læse andres anbefalinger.
I 5.B kæmper klassens to stærke piger om magten.
Find film til undervisningsbrug i skolen. Eksempler:
Johanna! Yohanna - fra helvede til paradis
Gummi Tarzan
Ketchup-effekten
DKR tilbyder film og interaktiv dvd til brug i folkeskolen. Materialerne handler om konflikter, dilemmaer og håndtering af disse.
Se under punktet "Andre medier"
Dokumentarfilm om elevmægling. Om hvordan elevmægling kan indføres, de pædagogiske overvejelser, dilemmaer, og hvordan eleverne bliver udvalgt, undervist og senere fungerer som elevmæglere. Filmen har engelske undertekster.
Udviklet af Dansk Center for Undervisningsmiljø.
IVK i 5.A er filmet på en skole over 2 måneder, hvor der arbejdes med at forbedre trivsel og kommunikation mellem elever indbyrdes og mellem eleverne og deres lærer.
Til dvden hører et hæfte på 48 sider, som giver supplerende information om baggrunden for filmen og om de værdier som arbejdet med Ikkevoldelig Kommunikation understøtter.
Instruktion: Carl Plesner, i samarbejde med Kirsten Kristensen.
livsberigende-kommunikation.dk
DRs børneserie Max handler om livets store spørgsmål i 10-12 års alderen. I afsnittet "En ordentlig mobbedreng" kommer Max mod sinvilje til at mobbe en dreng for hans tøj. Max fortryder, men er det for sent?
Instruktion: Lotte Svendsen. Sendt på DR1 den 09-02-2008.
Læs mere om En ordentlig mobbedreng
Ny dansk spillefilm om mobning og hvad der sker, når mobbeofrene beslutter at slå tilbage.
Alf har fået nok af at blive ydmyget, truet og tævet hver dag i skolen. Han allierer sig med den insektsamlende Toke og går til modangreb. Men da sejren er inden for rækkevidde, bliver det pludselig svært at skelne mellem venner og fjender.
Information om filmen og undervisningmateriale fra Det Danske Filminstitut
Fire film om mobning med beretninger fra forskellige skoler om indsatser og metoder til at forebygge og bekæmpe mobning samt genoprette et positivt socialt liv igen.
Tilrettelagt af Ulrik Holmstrup, Produceret for Danmarks Radio af TV-Dok-Film, 200
tvDOKfilm.dk: Mobbefri skole - NU!
Lav klassens egen lommefilm mod digital mobning.
Cyberhus og Lommefilm står bag projektet, der er støttet af TrygFonden.
Her ligger lydklip. Elever og voksne fortæller om deres erfaringer med mobning på deres skole. Hør, hvad de gjorde for at stoppe det.
En serie på syv dokumentarfilm om unge i Danmark, blandt andet disse to:
Usynlige piger
En film om tre piger, der føler sig udenfor og ensomme i skolen. De er fastlåste i rollen som outsidere, men de er stærke og kæmper hver især for at bryde rollen.
Instrueret af Sidse Stausholm
Store piger græder ikke
Maisha på 17 år bor hos en plejefamilie i Faxe. Hendes mor er udvist til Tanzania efter endt fængselsdom. Maisha er sur og skuffet og tager tilTanzania for at konfrontere og gense sin mor.
Instrueret af Louise Kjeldsen
De to film og resten af serien kan lånes på biblioteket eller bestilles via boghandlere.
Tre film, hvor børn og unge på tre forskellige klassetrin fortæller om drillerier og mobning i skolen. Sammen med en vejledning til læreren sigter filmene på at forebygge mobning.
Redigeret af Helle Rabøl Hansen m.fl., Børnerådet og Det Kriminalpræventive Råd, 2001.
Videoen skal bestilles hos Det Kriminalpræventive Råd på tlf. 4344 8888
Dvd med flere mindre film om peer-education: På Sabro-Korsvejskolen er større elever rollemodeller for og hjælper de mindre elever i skolen. En ordning, der skaber et trygt miljø med trivsel, bedre kontakt mellem store og små elever, mere social ansvarlighed og større parathed til håndtering af konflikter.
Dvden indeholder:
Film til eleverne:
- Følg, hvordan syv elever bliver peer-educatorere, og hør børn fortælle om peer-education
Film til de voksne / lærerne:
- Principper og inspiration
- Trin for trin
- Teori: Girafsprog, konflikttrappen og mægling
Dvden er produceret af ANTV
Se filmene og læs mere på peer-education.dk
Dansk Røde Kors har udviklet undervisningsmaterialet Mangfoldighed. Materialet arbejder med forskelle og ligheder, stimulerer nysgerrigheden hos børn og unge efter at lære om andres vilkår og normer samt at øge evnen til at sætte sig i andres sted. Henvender sig til mellemtrinnet og udskoling og kan hentes gratis til print.
Dansk Røde Kors - Mangfoldighed
BUPL er afsender. Jagten på vanilleisen er en computerfortælling med billeder for børn i alderen 5-8 år. Meningen er at børnene sammen med en lærer eller en pædagog skal lære at behandle hinanden ordentligt og undgå mobning på en sjov og spændende måde.
Dialoogle er et kortspil, som eleverne kan spille med hinanden, to og to. Spillet går ud på at tale om og blive klogere på, hvad et godt kammeratskab er for den enkelte elev og for klassen samlet, samt hvad man hver især kan gøre for at forbedre det, hvis kammeratskabet ikke er så godt.
dialoogle.com - Godt kammeratskab
Bogen henvender sig til alle, som søger pædagogiske værktøjer til undervisning i konstruktiv konflikthåndtering. DRACON-programmet fokuserer på tredjeparts indgriben i konflikter, rollespilstræning i mægling samt elevundervisning. Bogen giver inspiration til pædagoger og lærere, som ønsker at udvikle elevernes evne til konflikthåndtering og mægling. Tanken med bogen er dels, at den kan anvendes til refleksioner i teamet og til kompetenceudvikling hos skolens personale, dels at den kan omsættes til undervisningspraksis og bidrage til konflikthåndtering.
Anita Grünbaum og Margret Lepp, Dafolo 2008
Odense Socialpædagogiske Seminarium har udviklet undervisningsmaterialet Zippys venner til børn mellem 5 og 7 år. Via materialet får børnene mulighed for at opleve forskellige følelser, kommunikationsformer og måder at forholde sig til hinanden på.
Grundbog i forumspil. Bogens mange konkrete forslag til øvelser gør den anvendelig i pædagogisk arbejde med at bevidstgøre børn, unge og voksne om deres muligheder for at styre deres eget liv, så de ikke bliver ofre for gruppepres, lav selvfølelse osv. Metoden kan anvendes af lærere til elever på alle klassetrin, fritidspædagoger, drama- og teaterpædagoger og alle, der beskæftiger sig med personlighedsudviklende arbejde.
Katrin Byreus, Forlaget Drama, 1995
bibliotek.dk - Du har hovedrollen i dit liv
Drama baseret på H.C. Andersens eventyr: Den grimme ælling - et stykke om at være anderledes og om at mobbe. Medvirkende 10-20 børn.
Josefine Ottesen, Forlaget Drama, 2002
Performancestykket Læ-re-streg-er er et upædagogisk pædagogisk lærestykke om oplæren i at mobbe og holde andre udenfor. En grotesk og humoristisk performance lecture i klasselokaler om gruppepsykologi og samfundets væsen. Stykket er målrettet unge fra 13 år og op samt voksne.
Premiere marts 2009
Se andre performancestykker på www.graense-loes.dk
Kontakt Det Turnerende Teater Graense-loes: kontakt@graense-loes.dk eller telefon: 6146 2266
MobbeDreng – Forestilling for 4. – 6. klasse.
En forestilling om mobning - udelukkende set gennem offerets øjne.
Med skarp og underholdende tone spilles den klassiske historie om mobberen og ofret. Forestillingens vigtigste værktøjer er forargelse og humor, uden brug af løftede pegefingre eller moralske budskaber.
Forestillingen spiller hovedsageligt i region Midt og Syd. Forhør nærmere.
Læs mere på Komediehusets hjemmeside
Red Barnet Ungdom har udviklet Ridderordenen, der er et tiltag mod mobning målrettet 3. klassetrin. Ridderordenen går på skift mellem eleverne, ligesom dukseordenen og går ud på, at to elever på skift har et særligt ansvar for at gribe ind over for mobning i klassen.
Red Barnet Ungdom - Ridderordenen
SAFT (safety, awareness, facts and tools) har undervisningsmateriale og interaktiv quiz til elever om sikkerhed på nettet. Under Undervisningspakke fra SAFT ligger også samtaleark, som elever og forældre kan samarbejde om.
Det Kriminalpræventive Råd og Red Barnet samarbejder om kampagnen Sikker chat. Kampagnen henvender sig til børn, unge, forældre og fagfolk med viden, artikler, tests og undersøgelser om grænser, adfærd på nettet og elektronisk mobning.
Forumspil er en dramaform, der kan bruges til at reflektere over handlemuligheder i hverdagen. Elever kan gennem forumspil spille sig igennem forskellige konflikter, krænkelser, svære situationer og dermed afprøve forskellige løsningsmodeller. Bogen angiver forskellige øvelser og råd til, hvordan denne interaktive dramametode bruges i hverdagen.
Augusto Boal med oversættelse af Jens Münster, DRAMA, 1995
Med kortspillet Styrkespillet kan I skabe en konstruktiv og underholdende dialog om det sociale liv og samvær.
Arbejdsmiljøweb - Styrkespillet
Professionelle skuespillere spiller teater om mobning. Deltagerne fortæller historier om konkrete eksempler på mobning o.l. fra deres hverdag. Skuespillere illustrerer disse situationer med små improviserede scener. Deltagerne kommer derefter med forslag til hvordan de involverede figurer i spillet kan løse de illustrerede problemer og dilemmaer. Løsningsforslagene improviseres af spillerne – og man arbejder på den måde i dybden med kommunikation, konsekvenser og handlemuligheder. Metoden kan bruges både med elevgrupper og lærergrupper.
Hvordan bliver man venner - og hvorfor? Hvad laver man med sine venner? Kan venner svigte hinanden - og hvad gør de så?
Forestillingen "Ven i skabet" er en teatercollage om hvad det vil sige at være venner. Forestillingen er for 6-12 årige børn, der møder en række glade, stærke og nogle gange sørgelige erindringsscener fra to skuespilleres oplevelser med venner. Forestillingen giver et godt afsæt til en fælles snak om venskaber og er derfor velegnet som indslag på og oplæg til trivselsarrangementer.
Livslinien står bag kampagnen Vælg livet. Kampagnen henvender sig med test og øvelser til elever mellem 13-18 år. Emnerne er kærlighed, selvværd, kultur og krise.
Ar og Mi er et sæt undervisningsmateriale om elevernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø i skolen. Materialesættet er målrettet 0. - 3. klasse. Materialesættet består af lærermateriale med ark til både lærere og elever.
Susanne Ulk, Arbejdsmiljøfondet 1998
Her ligger opgaver, der henvender sig til undervisningsbrug fra 4. klasse og opefter.
EMU samler og formidler en lang række elektroniske undervisningsmaterialer til brug i folkeskolen og på ungdoms- og voksenuddannelserne. Ved at søge på ordet mobning kommer relevante emner frem om mobning.
EMU - Mobning og konflikløsning
Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen om forældrenes indflydelse på trivsel og rummelighed i børnenes skoleklasser.
Materialet består af en DVD, der illustrerer forskellige positive cases til debat om den gode klasse og et følgemateriale, der indeholder oplæg til tematiske spørgsmål som fx Trivsel og læring, Plads til alle og Konfliktløsning i den gode klasse.
Materialet kan bruges på forældremøder og bestyrelsesmøder med henblik på at blive bevidste om forældrenes indflydelse for en klasses trivsel samt at skabe mere forståelse og tolerance hos forældrene.
Udviklet i et samarbejde mellem Lyngby-Tårbæk, Albertslund og Randers kommuner samt Ringkøbing Amt. Finansieret af undervisningsministeriet gennem projekt Udsatte børn. Juni 2006
kvis.org - Den Usynlige Klassekammerat (pdf)
En samling af artikler, hvor børn og voksne, der arbejder med børn, fortæller om mobning. Fra 12 år. Opgavehæfte til fri kopiering.
Gitte Abildtrup Møller og Per Straarup Søndergaard, CDR, 2000
cdr-forlag.dk - Fagbøger for unge
Ideer og inspiration til den kriminalpræventive undervisning på mellemtrinnet. Udarbejdet af Det Kriminalpræventive Råd. Omhandler identitet, levevilkår, livsstil, valg og konsekvenser. Lærervejledning og kopiark følger til undervisningen.
Lions Quest Danmark har udgivet undervisningsmaterialer, der dækker alle klassetrin. Materialerne og undervisningsprogrammerne kredser om emnerne klasseidentitet, venner og konflikthåndtering.
Lærer- og elevmateriale til undervisning i konfliktløsning efter mediationsmetoden. Undervisningsforløb med lektionsplan, program, formålsbeskrivelser og forbrug af materiale og forberedelse til lærerne. Konkrete øvelser og opgaver til eleverne fra 3. - 9. klassetrin. Til materialet hører en instruktionsfilm til lærere og andre, der arbejder med børn og unge og konfliktløsning. 25 minutter.
Hans Boserup og Susse Humle
Dansk Forening for Mediation og Dansk Forligsnævn, 1996
bibliotek.dk - Konflikter løser vi selv!
Emu – Danmarks Undervisningsportal står bag KIF. På portalen ligger inspiration til undervisningsmaterialer til alle klassetrin i grundskolen.
emu.dk: Kvalitet - Inspiration - Faglighed
Livslinien har undervisningsmateriale, dilemmaspil og øvelser til elever fra 7.-10. klasse, der arbejder med emner som venskab og skole.
Undervisningsmateriale for 4. til 7. klasse, bestående af elevbog og lærerhæfte.
Materialet giver nogle bud på, hvordan man kan arbejde med elevernes samværsformer i klassen. Lærerhæftet kan indgå i den løbende proces, det er at udvikle positive og konstruktive samværsrelationer i klassen.
Lotte Kjærup, Forlaget HER&NU, 2000
bogherognu.dk: Maria en historie om mobning
Om identitet, selvværd, håndtering af følelser, dilemmaer mm. En række meget forskellige tekster og oplæg til procesorienteret arbejde i 3. til 5. klasse.
Kirsten Borberg, Undervisningsministeriet m.fl., 1995
bibliotek.dk - Men jeg kan så meget andet
- og andre tekster til danskundervisning og det kriminalpræventive arbejde på de yngste klassetrin.
Bogen består af 16 noveller, der kan anvendes til dansk og til kriminalpræventiv undervisning i de yngste klasser. Bogens temaer er venskaber, mobning, hjælpsomhed og løgne. Der medfølger opgaveark, og bogen indeholder tekster til både højtlæsning og selvstændig læsning.
Kirsten Mølvang og Per Straarup Søndergård, Kroghs Forlag, 2007
folkeskolen.dk - Tre er en for mange
Vi Skaber Fred er et landsdækkende skoleprojekt med fokus på fredelig konfliktløsning i folkeskolen. Undervisningsmaterialet omfatter blandt andet bogen "En Opskrift på Fred", som kan være udgangspunkt for arbejdet med fredelig konfliktløsning for elever fra 3. klasse og op.
viskaberfred.dk
Red Barnet og Mary Fonden tilbyder skolerne Fri For Mobberi-kufferten til 0.-2. klasse.
Projektet "Fri for Mobberi", anført af H.K.H. Kronprinsesse Mary og Red Barnet, henvender sig både til børnehaverne og til skolernes 0.-2. klasse, deres lærere og forældre.
Skolekufferten og børnehavekufferten indeholder konkrete pædagogiske redskaber med fokus på den forebyggende indsats omkring værdierne tolerance, respekt, omsorg og mod. Til kufferterne følger et lærerinstruktørkursus.
I kufferten findes materialer til børn, pædagoger og forældre.
Red Barnet - Fri for Mobberi
Den norske professor Dan Olweus står bag udviklingen af Olweus-programmet. Programmet er anvendt på mange skoler i hele Norge og indgår som del af Oslo kommunes strategi og handleplan mod vold, racisme og mobning.
Center for Social og Emotionel Læring, CESEL, har udviklet undervisningsprogrammet Tjek det ud! Programmet støtter elevers udvikling af sociale kompetencer. Henvender sig til elever i 13-15 års alderen.
Tjek det ud!-videoen er udarbejdet i samarbejde med grupper af unge. Den består af 5 sekvenser om disse færdigheder:
- At udtrykke utilfredshed på en hensigtsmæssig måde
- At klare pres fra en kammerat ved at bruge en problemløsende strategi
- At modstå gruppepres som vil bringe én i vanskeligheder
- At tackle mobning ved at sige fra
- At stoppe en konflikt inden den udvikler sig til slagsmål
Center for Social og Emotionel Læring, CESEL, har udviklet undervisningsprogrammet Trin for Trin 1-3. Trin for Trin er et program, der arbejder med børns sociale kompetencer. Målrettet de 4-10 årige.
Et program om positiv selvhævdelse og stresshåndtering. Programmet giver lærere og pædagoger et redskab til at øge elevernes kendskab til, hvorfor det er vigtigt at være positiv selvhævdende og hvordan man behersker det.
Programmet omfatter fem temaer: Identitet og selvhævdelse, stress og stresshåndtering, kommunikation, samarbejde og samspil samt grænsehåndtering.
Programmet består af en række materialer, såsom Manual med teori og metoder, plakater, manuskort, musik-cd, tegneserier, samtalekort, kopi- og arbejdsark samt cd med forældrebrev og materialer til fri kopiering.
Zero er et program mod mobning, som skoler kan bruge til at forebygge og reducere mobning. Zero er blandt andet udviklet af Erling Roland, som har forsket i mobning som et socialt fænomen.
Senter for atferdsforskning (SAF), Høgskolen i Stavanger, Norge, 1996
Artikelsamling om udstødelse blandt skolebørn. Artiklerne behandler på forskellig vis mobning: Hvad er mobning, hvem bliver mobbet, hvem mobber, passive tilskuere samt de voksnes rolle.
Redigeret af Børns Vilkår, 2001
bibliotek.dk: AMOR - antimobberåd
En artikelsamling om udvikling af sociale færdigheder, rummelighed, forebyggelse af mobning og udvikling af et inspirerende læringsmiljø med udgangspunkt i systemisk tænkning og anerkendende praksis.
Indeholder mange praktisk-konstruktive ideer til efterprøvning.
Redigeret af Berit Hertz og Frank Iversen, Psykologisk Forlag, 2004
bibliotek.dk - Anerkendelse i børnehøjde
Mobning er et socialt fænomen og en meget kompleks problematik, som handler om usunde sociale relationer, normer og gruppedynamik. Alle parter i skolen har gavn af at forebygge og bekæmpe mobning både konkret i forhold til eleverne og i form af antiobbestrategier. Det er op til den enkelte skole at skræddersy en indsats, som passer til skolens måde at arbejde på og skolens værdier. Denne publikation beskriver i artikler, hvordan ni grundskoler arbejder på at forebygge og bekæmpe mobning.
Dansk Center for Undervisningsmiljø, 2006
dcum.dk - Bekæmpelse af mobning
23 børn i alderen 11-16 år fortæller i bogen hver deres historie om, hvordan de har oplevet at blive mobbet i skolen, hvad det gjorde ved dem, og hvordan de forsøgte at tackle det. Børnene afslutter deres individuelle fortællinger med, hvordan mobningen hørte op, hvordan de fik det bedre - dog med mobnings aftryk på sjælens og endelig giver børnene deres råd eller refleksioner over, hvad mobning er, og hvad der kan forhindre det. Bogen henvender sig primært til børn og ungde. Men også voksne, fx forældre eller lærere, vil finde bogen relevant, ligesom den vil være relevant som oplæg i undervisningen.
Idé og redaktion: Birgit Madsen, Kroghs Forlag 2006
Bibliotek.dk - Børn skriver til børn om mobning
En lettilgængelig og overskuelig bog, der guider læreren igennem metoden klassemøder, som en systematisk måde til at indføre mere medbestemmelse og demokrati i skolens hverdag, helt ud i den enkelte klasse. Bogen giver også bud på et bedre elevrådsarbejde samt hvordan en mere demokratisk praksis i skolen, hvor eleverne høres og forventes at tage mere medansvar, også bidrager til mere trivsel, engagement og mindre mobning.
Eva Dam Thrane, Forlaget Isager
bibliotek.dk - Den demokratiske skole
Klassemødet beskrives som et værktøj for lærere og pædagoger, der kan anvende klassemødet til at forebygge mobning og til at udvikle elevernes sociale kompetencer og en fælles ansvarlighed over for hinanden og fællesskabet. Eleverne træner også grundlæggende færdigheder i kommunikation og et konstruktivt samarbejde. Bogen giver konkrete anvisninger på organisering af klassemødet, der kan anvendes fra børnehaveklassen til 10. klasse.
Helle Høiby, Marianne Levin og Annete Thulin, Dafolo 2008
Bibliotek.dk: Fællesskab mod mobning: KLASSEMØDET - Grundlag for trivsel
Bogen samler teori om mobning og afliver myten om, at mobning er naturligt blandt børn. Mobning er onde mønstre, der kan brydes og ændres. Bogen giver lærere og pædagoger værktøjer til indsatsen mod mobning samt konkrete praktiske råd og undervisningsideer til at håndtere mobning professionelt.
Helle Rabøl Hansen, Gyldendals Lærerbibliotek, 2005
Gyldendals Lærerbibliotek - Grundbog mod mobning
Bogen handler om mobning, psykisk vold og chikane i parforholdet, i familien eller på arbejdspladsen - med råd til, hvordan man skal forholde sig, mentalt og praktisk.
Marie-France Hirigoyen, Borgen, 2000
borgen.dk - Hverdagens skjulte ondskab
En overkommelig bog, der gennemgår, hvad mobning er, hvor det foregår, hvad årsagerne er, hvad mobning gør ved en samt, hvordan mobning kan stoppes.
Adam Hibbert, Bogfabrikken Fakta, 2004
bibliotek.dk - Hvorfor mobber folk hinanden
Bogen indeholder et konkret bud på, hvordan man kommer mobning til livs på en skole eller i en institution. Kroghs Forlag har også udgivet en dokumentarfilm, der demonstrerer, hvordan Helle Høiby bruger metoden i praksis. Varighed 58 minutter.
Helle Høiby, Kroghs Forlag, 2002
bibliotek.dk - Ikke mere mobning
Mobningens funktion for fællesskabet, det enkelte barn - og de voksne. Teori og redskaber.
En god lille publikation med emner som det at være lærer i en klasse med mobning, om den, der mobber, er et ondt barn, og hvad der sker i en klasse med mobning. Om dynamikker og samarbejde i en klasse.
Luise Bæk Iversen og Tanja Kirkegaard, Børns Vilkår, 2006
Bibliotek.dk - Jamen, hvorfor mobber de?
Metodehåndbogen præsenterer 42 konkrete metoder til at forebygge og stoppe mobning. Henvendt til voksne.
Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, 2006
Bogen sætter fokus på, hvordan lærere og pædagoger i grundskolen kan hjælpe børn med eksempelvis psykisk syge forældre, børn i sorg, skilsmissebørn, børn med afføringsproblemer elelr børn, der bliver mobbet. Der er både baggrundsviden at hente og konkrete redskaber til at hjælpe børnene tilbage i trivsel. Henvender sig til lærere, AKT-lærere, pædagoger i skole og SFO samt andre, der har børns mistrivsel inde på livet.
Lene Bjerring Bagger & Lisbeth Lenchler-Hübertz, Dafolo 2009
Bibliotek.dk: Mistrivsel i skolen ... Der er hjælp at hente
Bogen henvender sig til både børn og voksne. Den giver inspiration og information i form af personlige beretninger og beskrivelser af forskellige skolers kamp mod mobning.
Børnerådet, 1999
Bogen definerer mobning og beskriver konsekvenserne for klassefællesskabet. Mobbeland er en fagbog til skoleelever om mobning, udstødelse og ensomhed i skolen. Bogen forklarer forskellen på pige- og drengemobning og stiller skarpt på flertallet i klassen: Tilskuerne der tilsyneladende bare kigger på - men i virkeligheden er passive mobbere. Velegnet til opgaveskrivning, temadage og elevrådsaktiviteter.
Helle Rabøl Hansen og Birk Christensen, Gyldendal, 2003
Bogen henvender sig til forældre i de norske skoler og børnehaver, men kan sagtens anvendes som inspiration til danske forældre og samarbejdet med skole og institution. Der er baggrundsinformation om mobning, gode råd til forældrenes rolle, handlemuligheder og kommunikationstemaer i samarbejdet med skolen og andre forældre, både forebyggende og indgribende.
Erling Roland, Rebell Forlag AS, Norge, 1996
bibliotek.dk - Mobbing - Håndbok til foreldre
En håndbog for personalet på skoler om hvordan mobning blandt eleverne forebygges og stoppes. Svenske erfaringer ligger til grund for ideer og handlingsplan. Indeholder øvelser og spørgeskemaer.
Anncha Lagerman og Pia Stenberg, Forlaget Billesø og Baltzer, 2000
bibliotek.dk - Mobning kan stoppes
Publikationen beskriver omfanget af mobning, roller og former for mobning. Herefter følger en handlingsplan mobning, der tager afsæt i forskeren Dan Olweus og hans erfaringer på området. Som bilag ligger Olweus spørgeskema mod mobning.
Undervisningsministeriet, 1999
Undervisningsministeriet: Mobning - skal ud af skolen
Den svenske forfatter beskriver mobningens årsager og mekanismer samt giver bud på, hvordan man kan forebygge og gribe ind over for mobning.
Gunnar Höistad, Billesø og Baltzer, 1999
biblioktek.dk: Mobning - Forebyggelse og løsninger
Elevrådet får her konkrete råd til klassens og elevrådets arbejde med at forebygge mobning. Det sker fx gennem snak og samarbejde og ved at udarbejde positive regler for et godt kammeratskab og for samvær i klassen og på skolen. Bogen anviser, hvordan elevrådet selv kan planlægge og gennemføre processerne. En bog til elever, særligt elevrådet fra 5.-10. klassetrin, men også klasselærere, elevrådskontaktlærere, AKT-lærere, skoleledere og skolebestyrelsesmedlemmer kan med fordel læse bogen. Det vil bakke elevrådet op i deres arbejde.
Helle Boelt Hindsgaul, Kroghs Forlag, 2006
Bibliotek.dk: Mobning - også elevrådets ansvar
Dan Olweus tilgang til mobning danner baggrund for et bestemt handleprogram til at forebygge og bekæmpe mobning. Bogen er baseret på forfatterens egne undersøgelser om mobning i skolen i Norge. Den kommer omkring emner, som hvem der mobber, hvem der bliver mobbet, og giver konkrete forslag til, hvordan mobning kan bekæmpes.
Dan Olweus, Hans Reitzels Forlag, 2000
bibliotek.dk - Mobning i skolen
Bogen præsenterer den seneste danske forskning om mobning i skolen. Mobning forstås som et socialt fænomen, der skal ses i sammenhæng med en social eksklusionsangst, der udvikler sig i sociale sammenhænge i en søgen efter at være en del af et fællesskab. Bogen indeholder kapitler skrevet af forskningsgruppen ved eXbus-projektet på Danmarks Pædagogiske Universitet, og belyser forskellige vinkler af mobning: forældre positioner, digital mobning, straf mod mobning og uro, sammenhænge mellem mobning, bardomserfaringer og senere livskvalitet samt filosofiske refleksioner over begrebet mobning. Bogen kan læses af alle med interesse for mobning og det sociale liv i skolen.
Redigeret af Jette Kofoed og Dorte Marie Søndergaard, Hans Reitzels Forlag, 2009
Bibliotek.dk - Mobning: Sociale processer på afveje
En teoretisk bog om mobning med definition, årsager og konsekvenser, belyst gennem en case om drengen Johan. Bogen gør op med mytedannelser og angiver hvordan, man som lærere og forældre opdager mobning i tide til at gribe ind.
Eva Larsson, Gyldendal Uddannelse, 2002
bibliotek.dk - Mobningens psykologi
En debatbog om udstødelse blandt børnehavebørn - med anvisninger til, hvad man kan gøre for at forhindre, at tidlige udstødelsesmønstre udvikler sig til mobning senere i børnelivet.
Birk Christensen, Børns Vilkår, 2002
bibliotek.dk - Opdragelse til fællesskab
Om de situationer, som børn og unge kan have svært ved selv at takle, eksempelvis skilsmisse, mobning, stofmisbrug, seksuel krænkelse mm. Med anvisning af forskellige muligheder til at bearbejde og behandle.
Webdoktor Danmark, Liv og Krop, 2003
bibliotek.dk - Psykiske behandlingsformer
Stop Mobning er et praktisk værktøj, som støtter læreren og pædagogen i at forebygge, opdage og stoppe mobning. Trinvis gennem 15 lektioner sættes fokus på empati, livskundskab, kammeratsamtaler, konfliktløsning og social kompetence. Stop mobning er primært rettet mod den tidlige indsats i skolerne, men bruges også i større klasser som en metode til at øge barnets selvindsigt og forebygge angsten for konflikter.
Sylvia Laserow, Forlaget Alinea, 2002
En pjece til inspiration for personalet i dagtilbud, kommuner og småbørnsforældre om tidlig forebyggelse af mobning gennem fællesskab og åbenhed.
Redigeret af Christina Barfoed-Høj og Lone Larsen, Socialministeriet 2002
Bogen behandler vold og mobning i skolen ud fra en gruppedynamisk vinkel og beskriver en metode til kriseintervention i skoleklasser baseret på forfatterens egne erfaringer.
Allan Guggenbühl, Socialpædagogisk bibliotek, Gyldendal, 1999
Værktøjer til konflikthåndtering og samarbejde mellem lærere og forældre.
Bogen handler om, hvordan man som lærer kan navigere mellem forventninger og magtforhold i relationen til forældrene. Bogen formidler også værktøjer til brug i kommunikationen mellem lærer og forældre.
Jon Kristian Lange, Dafolo, 2007
Bogen beskriver, hvad skolemægling og elevmægling er samt anviser, hvordan en skole griber konstruktiv konfliktløsning an, eksempelvis ved at indføre basal konfliktløsning og skolemægling.
Nina Raaschou, Kroghs Forlag, 2003
bibliotek.dk - Fra konflikt til dialog i skolen
Publikationen beskriver, hvordan man kan arbejde forebyggende og henvender sig til faggrupper, der dagligt arbejder med børn og unge.
Det Kriminalpræventive Råd, 2001
bibliotek.dk - Fremtidens Børn
Inspirationsbog til lærere og pædagoger, som vil arbejde med konflikthåndtering. Bogen indeholder eksempler på forskellige metoder og konkrete forslag til øvelser til undervisningsbrug. Supplerende materialer og mere om udviklingsprojektet Skolens Sociale Liv findes på Det kriminalpræventive Råds hjemmeside
Lotte Christy, Det Kriminalpræventive Råd i samarbejde med Center for Konfliktløsning, 2003
Isbjergsmodellen sigter mod at udvikle børn og unges sociale, følelsesmæssige og kommunikative kompetencer.
Et hæfte med konkrete handlingsanvisninger på, hvordan en skole kan være opmærksom på konfliktudløsende faktorer i hverdagen, og hvordan man aktivt og systematisk kan arbejde med konfliktløsningsstrategier og dermed udvikle et bedre undervisnings- og arbejdsmiljø.
Branchearbejdsmiljørådet, Undervsning og Forskning, Kroghs Forlag, 2004
arbejdsmiljoweb.dk - Konflikter i skolen
Bogen angiver et konkret og struktureret bud på, hvordan en model for konfliktløsning kan udvikles og implementeres i skolen. Modellen tager udgangspunkt i konkrete eksempler fra forfatterens virke som lærer og skoleleder i en svensk skole.
Ingegerd Edman Ståhl, Hans Reitzels Forlag, 2001
bibliotek.dk - Konflikter kan klares
Alle kender til konflikter. Konflikter opstår uundgåeligt, når mennesker er sammen. Hverdagen i skolen rummer mange potentielle konflikter med børn og voksne. Denne publikation formidler en række eksempler på konkrete skoler og deres tiltag til at tackle konflikterne på en konstruktiv måde.
Dansk Center for Undervisningsmiljø, 2006
dcum.dk - Konflikthåndtering i skolen
Om konstruktiv konflikthåndtering og skolemægling i den danske folkeskole. Dette vejlednings- og inspirationsmateriale er udarbejdet som et bidrag til en dansk tilgang og model for konstruktiv konflikthåndtering og skolemægling i grundskolen i Danmark.
Dansk Center for Undervisningsmiljø, 2006
dcum.dk - Konflikthåndtering og mægling i grundskolen
Bogen giver ideer og forslag til, hvordan læreren i samarbejde med eleverne kan benytte konfliktløsning efter mæglings/mediationsmetoden. Der tages udgangspunkt i konkrete eksempler, og der er praktiske råd til, hvordan samtalerne tilrettelægges og gennemføres på en konstruktiv måde med holdbare løsninger.
Hans Boserup og Susse Humle, Alinea, 2000
bibliotek.dk - Konfliktløsning efter en vindermetode
En håndbog i mediation med beskrivelse af mediationsprocessen trin for trin. Indeholder huskelister og praktiske råd.
Lin Adrian, Encore, 2001
bibliotek.dk - Konfliktløsning ved mediation
Bogen giver en præsentation af konfliktmæglingens historie, metoder og etik. Bogen lægger særlig vægt på den nordiske konflikthåndteringskultur.
Dag Hareide, Spartacus Forlag, 2006
bibliotek.dk - Konfliktmegling - et nordisk perspektiv
Teoretisk lærebog om konfliktforståelse og mægling set i en sammenhæng. Bogen indeholder også en beskrivelse af den praktiske fremgangsmåde i mæglinger - koblet til begreber som fx sandhed, retfærdighed, magt, etik og værdier.
Vibeke Vindeløv, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, 2004
bibliotek.dk - Konfliktmægling
Bogen er lavet på baggrund af en række samtaler mellem Marshall B. Rosenberg og Gabriele Seils. Samtalerne handler primært om den ånd, der ligger i ikkevoldelig kommunikation.
Marshall B. Rosenberg, Rosenlund forlag, 2006
bibliotek.dk - Livsberigende kommunikation
En afhandling målrettet lærere, pædagoger og forældre, der vil arbejde med konflikthåndtering i hverdagen. Bogen har en teoretisk del om magt, freds- og ikkevold-erklæringer samt om grundlæggende menneskelige behov. Den teoretiske del danner grundlaget for den mere handlingsorienterede del, der anviser konkrete redskaber og en sammenhængende indsats i daginstitution, skole, hjem og fritid.
Karin Utas Carlsom, KSA, Konfliktlösning i skola och arbete, 2001
Et inspirationsmateriale til skoler, der oplever konflikter baseret på elevernes sociale og kulturelle baggrunde, fx manglende anerkendelse og negativ sprogbrug. Plads til forskellighed indeholder teori, redskaber og metoder til arbejdet med konflikthåndtering, kulturmøder, kulturforståelse og inkludering i skolen. Materialet indeholder også helt konkrete øvelser og cases til at bruge i undervisningen. Endelig er der beskrivelser af fire skolers erfaringer med dette udviklingsarbejde.
Udviklet af Statens Pædagogiske Forsøgscenter og Center for Konfliktløsning på baggrund af et udviklingsarbejde. Økonomisk støttet af undervisningsministeriet. Trykt udgave hos Nordisk Bog Center eller elektronisk tilgængelig via undervisningsministeriets hjemmeside
uvm.dk - Plads til forskellighed
Til forældrene med fokus på forældrenes rolle i børns konflikter samt, hvordan forældre kan lære sig selv og deres børn at løse konflikter efter mediationsmetoden. Cd-rom indlagt til børnene.
Susse Humle, J.H. Schultz Information A/S, 1997
Skole og Forældre har undersøgt skolernes brug af sanktioner over for eleverne. Undersøgelsen viser, at de fleste skoler først og fremmest bruger samtalen og henvendelse til forældrene, når eleverne ikke opfører sig, som de skal.
Skole og Forældre, 2005
skole-foraeldre.dk - Sanktioner mod elever (pdf)
Et hæfte med konkrete anvisninger på, hvordan en skole kan arbejde forebyggende med vold, fx hvordan en voldsforebyggende politik opbygges gennem fælles holdninger på skolen mod vold og aggression. Der er også anvisninger på udformningen af en beredskabsplan med forslag til opfølgning på eventuelle voldsepisoder.
Branchearbejdsmiljørådet, Undervisning og Forskning, Kroghs Forlag, 2004
I en række artikler beskriver de forskellige forfattere, hvordan de har arbejdet med at inddrage børn og unge i konstruktive processer for at udvikle et mere rummeligt læringsmiljø. Bogen tager udgangspunkt i systemisk tænkning og beskriver en anerkendende og værdsættende pædagogisk praksis.
Redigeret af Berit Hertz og Frank Iversen, Psykologisk Forlag, 2004
bibliotek.dk - Anerkendelse i børnehøjde
Danmarks Skolelederforening og Skole og Forældre ser med bekymring på den stigende anvendelse af sanktioner mod eleverne i skolen. Derfor udsender de to foreninger i fællesskab en pjece med gode råd til skoler, der ønsker at komme uro og brud på ordensreglerne til livs.
Danmarks Skolelederforening og Skole og Forældre, 2005
Venskabsklasseordning, ældre elever underviser yngre elever, emneuger på tværs af klasser og samarbejde med børnehaven er med til at sikre den sociale trivsel og dynamikken børnene imellem. En bog med praktiske eksempler i arbejdet med elevernes trivsel.
Ebba Jakobsen, Kroghs Forlag, 2000
Bibliotek.dk - Elevernes trivsel
Om classroom management til opbygning af et godt læringsmiljø. Bogen rummer konkrete og metodiske anvisninger til læreren i forhold til at forbedre samarbejdet i klassen, reducere antallet af problemer og tilrettelægge undervisningen effektivt.
Barbara Reider, Kroghs Forlag, 1998
bibliotek.dk - God atmosfære i klassen
Bogen retter sig mod 0. - 7. klasse og giver inspiration til begynderundervisning i ikke voldelig kommunikation, girafsprog. Bogen beskriver, hvad girafsprog er, og kommer med forslag til, hvordan man kan omsætte det til praksis i skolen gennem mange forskellige øvelser, der træner de kompetencer, der ligger bag girafsprog.
Redigeret af Berit Mikkelsen, Landtryk, 2003
Bogen giver en indføring i ikke-voldelig kommunikation som en metode til at møde hverdagens konflikter på en åben og konstruktiv måde med fokus på observation, følelser, behov og handlemuligheder. Bogen er pædagogisk opbygget med en lang række eksempler.
Marshall B. Rosenberg, Borgens Forlag, 1999
bibliotek.dk - Ikke-voldelig kommunikation - girafsprog
Hvis du som forælder har ledt efter tips til at forbedre dynamikken i din familie, tilbyder denne lille bog perspektiver og færdigheder gennem ikkevoldelig kommunikation (IVK).
Marshall B. Rosenberg, Rosenlund forlag, 2006