![]() |
Værdisætning er en metode, der hjælper til at formulere et klart værdisæt for en skole. Metoden tager fat i både den skrevne og uskrevne kultur og praksis og sikrer dermed, at der allerede i processen sker en kulturforandring på skolen. Metoden er dermed velegnet til udvikling, fornyelse og kvalitetsforbedring. I forhold til mobning er metoden forebyggende. Værdisætning er udviklet af Karin Pedersen, Enggårdskolen, som har fået inspiration fra flere forskellige kurser.
Metoden er en helhedsindsats på overordnet niveau og retter sig derfor ikke mod enkelte klasser eller årgange. For metode til værdiimplementering for skolens elever læs metodebeskrivelsen: Din Skoles Værdier
Din Skoles Værdier er værdiimplementering for elever. Metoden giver eleverne kendskab og ejerskab til skolens værdier gennem aktiviteter i forhold til udvalgte interesseområder.
Din Skoles Værdier stammer fra Enggårdskolens udvalg for visualisering og implementering af værdier, og metoden er beregnet på anvendelse i forlængelse af arbejdet med værdisætning på overordnet niveau – jf. metodebeskrivelsen: Værdisætning.
Metoden skal tilpasses elevernes alder og kan da anvendes på alle klassetrin.
Dynamiske Samværsregler er en metode til udformning samt evaluering og revidering af en skoles samværsregler. Der er hentet inspiration fra Danmarks Evalueringsinstitut EVA`s selvevalueringsmodel. Metoden er velegnet til kulturforandring og kan være med til at forebygge mobning og konflikter.
Udarbejdelsen af Dynamiske Samværsregler er en proces, der med fordel kan involvere fx pædagogisk råd, lærerteams, elevrådet og skolestyrelsen.