Med i DCUM’s VIP-gruppe: Viden, Inspiration og Proceshjælp?

Har du en særlig viden inden for det psykiske og sociale undervisningsmiljø i grundskolen, fx trivsel, inklusion, mistrivsel, antimobning, konflikthåndtering, mægling og elevindflydelse? Er du inspirerende at høre på? Og kan du håndtere proceshjælp? Så har du muligheden for at blive en del af DCUM’s VIP-gruppe: Viden, Inspiration og Proceshjælp.

VIP: Viden, Inspiration og Proceshjælp i grundskolen

Du kan blive en del af VIP-gruppen og dermed tilbyde Viden, Inspiration og Proceshjælp til skoler, hvis du har en særlig viden og evner at formidle denne viden gennem foredrag, kurser, dialog og/eller som procesleder for en skoles personale, forældre og/eller elever. Måske er du praktiker med direkte afsæt i skolen som lærer, pædagog, skoleleder eller sundhedspersonale?
Måske er du skuespiller, stand-up’er eller proceskonsulent med eget firma? Måske er du i et offentligt embede, eller du er studerende eller forsker? Det afgørende er, at du har en relevant viden, der kan omsættes til inspiration og handling for en skoles ønske om et bedre psykisk og socialt undervisningsmiljø.

Hvordan hyres en person til VIP: Viden, Inspiration og Proceshjælp?

På sammenmodmobning.dk kan skoler og andre med interesse for et specifikt tema inden for det psykiske undervisningsmiljø finde VIP: Viden, Inspiration og Proceshjælp og tage direkte kontakt til den eller de personer, som den pågældende rekvirent finder interessant til et arrangement (fx foredrag, oplæg/dialog, kursus, procesledelse), der matcher skolens/rekvirentens konkrete emne eller problemstilling.

Konkrete aftaler, priser og afregning sker direkte mellem rekvirent og den konkrete ressourceperson i VIP-gruppen. DCUM tilbyder udelukkende at være et bindeled mellem skolernes efterspørgsel af personer med konkret og brugbar viden om specifikke emner inden for det sociale miljø i skolen og en række ressourcepersoners videnstilbud.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål vedrørende VIP: Viden, Inspiration og Proceshjælp kan du kontakte specialkonsulent Karin Villumsen på telefon 722 654 12 eller mail villumsen@dcum.dk 

Hvordan bliver du en del af Viden, Inspiraiton og Proceshjælp, VIP-gruppen?

Du bliver en del af VIP-gruppen ved at udfylde nedenstående tilmeldingsformular og sende den til os:

Tilmelding til VIP-gruppe

Navn

Titel eller funktion

Skole/organisation/firma/kommune

E-mail

Telefon

Temaer, som du har viden om og erfaring med

Form, fx foredrag, temadag, kurser, konsulentbistand, procesleder/hjælp eller mægling i akutte sammenhænge, fx ved mobning, større konflikter eller lignende.

Målgruppe, fx elever, forældre, personale

Indsæt foto (i stil med et pasbillede) af dig selv

( Tilladte filtyper : doc,pdf,tif,jpg,gif )



DCUM redigerer og tilpasser din profiltekst til sammenmodmobning.dk.
Du får profilteksten til godkendelse, inden den præsenteres på hjemmesiden. Du kan til hver en tid få ændret din profiltekst eller afmelde dig VIP-gruppen ved at sende en mail til villumsen@dcum.dk