Konfliktforståelse

Udgangspunktet for at udvikle systematisk konflikthåndtering er, at der er forskellige metoder til konfliktløsning – metoder, der afspejler forskellige tilgange til konflikter og konfliktsituationer. Det er afgørende, at en skole har flere metoder og dermed forskellige løsningsmodeller.

Konstruktiv konfliktløsning baserer sig helt grundlæggende på en kommunikationsmodel båret af dialog. Konflikter anskues som en naturlig del af livet og kan håndteres bevidst og konstruktivt som muligheder frem for begrænsninger. Nogle konflikter håndteres bedst ved regler og sanktioner, men langt de fleste konflikter løses mest bæredygtig gennem dialog, f.eks. gennem mægling.

Uoverensstemmesle eller strid mellem personer
En konflikt refererer til en uoverensstemmelse eller en strid mellem personer. Den kan også referere til et sammenstød eller en kamp mellem en eller flere parter, herunder også systemer og lande. Eller den kan referere til indre, personlige konflikter. Uoverensstemmelser refererer til sagen – til dét, som man er uenige om, og spændinger refererer til den enkeltes følelsesmæssige dilemma og/eller til relationen imellem de uenige parter.

Mange af hverdagens mindre konflikter - som små uenigheder, misforståelser eller lignende - løses ofte uden, at vi tænker over hvordan. Andre konflikter eskalerer, og der opstår ubehagelige situationer, hvor en negativ spænding mellem parterne vokser. Det kan f. eks. være, at man ikke hilser på den anden mere, siger grimme ting til den anden eller taler negativt om den anden. Konflikten optrappes i takt med, at sproget og adfærden bliver mere og mere destruktivt. Her skal konflikten håndteres på en konstruktiv måde for at finde løsninger, der giver gevinst for begge parter i konflikten.

Løsninger afhænger af sagens art
Uoverensstemmelser kan være forårsaget af forskellige interesser, værdier, personlige relationer, forskellige forståelser og oplevelser af en situation mm. Løsninger er afhængige af sagens art, hvor noget kan forhandles, mens andet kun er muligt at løse gennem dialog og forståelse for hinanden.

Konflikter mellem elever i skolen kan dreje sig om:

• Venskaber/uvenskaber
• Aftaler/regler, der brydes/misforstås
• Drilleri
• Slagsmål/vold
• Tyveri/rapseri
• Negativ omgangstone
• Kamp om spil, legeredskaber, pc, mm.
• At være udenfor/indenfor i et fællesskab
• Hvem man skal arbejde sammen med
• Hvordan opgaven skal laves

For at løse en konflikt på en konstruktiv måde er det vigtigt at forstå, at en konflikt består af både sag og relation. Sagen og uoverensstemmelsen skal der komme en afklaring og løsning på, og det skal afklares, hvordan parternes relation skal være fremover.

Genoprettende retfærdighed
Måden at anskue konflikter på afspejles også i reaktionsmåder og forståelser af retfærdigheder. Her kan der skelnes mellem to forskellige retfærdigheder: den genoprettende og den gengældende.

• Den genoprettende retfærdighed betyder, at gøre en skade godt igen - at man retter op på den skade, der er forvoldt mellem to eller flere personer. Alle parter har et ansvar for at rette op på skaden og relationen igen.
• Det genoprettende perspektiv udspringer af, at alle - også den, der har forvoldt en anden skade ved et overgreb, vold eller trusler - skal kunne fungere hver for sig og nogle gange sammen igen. Det genoprettende sigter mod, at begge parter kommer ud af situationen på en for begge parter tilfredsstillende måde - de samme principper, som gør sig gældende i konfliktmægling.
• Den genoprettende retfærdighed kan forstås i lyset af den gengældende retfærdighed, hvor en skyldig udpeges og tildeles en straf/dom af en overordnet myndighed. Straffen skal lære den skyldige ikke at gentage handlingen - derfor gengældende retfærdighed.