Til forsiden af Brug Konflikten For elever For voksne Gode eksempler Materialer Links
Her er du: Sammen mod mobning > Brug konflikten > For voksne > Konflikttrappen
For voksne

Konflikttrappen

Håndtering og løsning af en konflikt er afhængig af, hvor konflikten er placeret på konflikttrappen, hvor mange der er involveret, og hvor længe konflikten har stået på. Ingen konflikter er ens, og alligevel synes konflikter at udvikle sig efter en nogenlunde ensartet skabelon, hvis der ikke gribes konstruktivt ind undervejs.

Konflikttrappen er en forenklet illustration af, hvordan konflikter tenderer til at eskalere i en destruktiv retning, medmindre parterne selv eller ved hjælp af andre er i stand til at bevæge sig ned af trappen. En konflikt kan springe flere trin hurtigt eller ligge og ulme lang tid og næsten ubemærket og langsomt bevæge sig længere og længere op af trappen.

1. Uoverensstemmelse: vi vil ikke det samme

Problemløsning.Den stiplede linie er udtryk for en markant konfliktgrænse. Hvis uoverensstemmelserne løses på en måde, hvor begge parter er tilfredse, føler sig set, hørt og forstået - gennem dialog - bliver der ikke nogen konflikt.

2 Personificering: den andens skyld

Den anden er problemet. Negative følelser: angribe, bebrejde, forsvar, sårethed, misforståelser, forvrængninger.

3 Problemfeltet udvides: der er meget i vejen

Nye problemer dukker frem, gamle sager tages op.

4. Samtale opgives: det nytter jo ikke

Upræcis kommunikation, flere følelser, mindre forståelse, undgår hinanden, taler om – ikke med, søger forbundsfæller.

5. Fjendebilleder: modparten er forkastelig

Det oprindelige problem er glemt, de gode og de onde, jeg vil have min ret,
 konflikten som magnet.

6. Åben fjendtlighed: i vredens vold

Kontakten varetages af ekstremister. De mådeholdne udskilles: forrædere.
Mål: at skade modparten.

7. Polarisering: der er ikke plads til os begge

Geografisk adskillelse.

Hent konflikttrappen som pdf-fil

Konflikttrappen  (1159 KB)