Til forsiden af Brug Konflikten For elever For voksne Gode eksempler Materialer Links
Her er du: Sammen mod mobning > Brug konflikten > For voksne > Skolemægling
For voksne

Skolemægling

Skolemægling – det vil sige indførelse af konfliktmægling som en metode til at håndtere og løse optrappede konflikter – kræver voksne, der kan mægle. Det kræver uddannelse af medarbejdere, der kan fungere som mæglere på egen skole eller på tværs af skoler og institutioner i kommunen.

Mægling kan være et tilbud på skolen til optrappede og stærkt følelsesladede konflikter mellem elever, mellem elever og lærere og konflikter mellem personalet. Nogle få skoler har også erfaring med mægling mellem lærer og forældre samt imellem personale og ledelse. Her refereres primært til elevkonflikter.

Tilvejebringer dialog
Mægling tilvejebringer dialog – og dialog kan virke forløsende og forsonende i næsten alle optrappede situationer. Derfor kan et tilbud om mægling bruges i mange tilfælde, enten som et selvstændigt tilbud eller som supplement til sanktioner: ved strid mellem to eller flere elever, ved vold/slagsmål, ved uvenskaber, ved samarbejdsproblemer osv.

Et tilbud om mægling kan give elever, der er på kant med hinanden eller på kant med skolens regler og normer en mulighed for at få genoprettet situationen/relationen og få nye handlemuligheder. Mægling kan også være et tilbud sammen med andre tiltag i forbindelse med mobning. Det må bero på en vurdering i hvert enkelt tilfælde12.

Respekt om metoden
Det kræver, at skolens ledelse og øvrige personale samt forældre er orienteret om mæglingstilbudet og bakker det op ved at respektere metoden, processen og de aftaler, som en mægling kan føre til. Endvidere kræver det, at læreren/pædagogen eller den person, der fungerer som mægler træder ud af rollen som fagperson og ind i rollen som mægler. Det er en anden ’kasket’ og en anden rolle end den faglige personalerolle. Det er en langt mere neutral rolle.

Som lærer/pædagog på skolen har man en bestemt rolle og position, der gør, at man handler efter vedtagne måder ved elevers overtrædelser af regler. Det sker ofte gennem sanktioner. Mægling kan være en skoles konstruktive supplement til sanktioner. Mæglingen har sin egne roller, regler og fremgangsmåder.

Se også